UgensErhverv.dk

København svinger øksen

Gamle træer fældes og beskæres af sikkerhedshensyn

04-12-2009

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har startet arbejdet med at fælde og beskære 800 gamle træer. Træerne udgør en sikkerhedsrisiko for parkernes brugere, fordi de store grene kan knække af i kronen og falde ned, mens andre af de aldrende træer ligefrem er i fare for at vælte.

Forvaltningen har i forbindelse med arbejdet startet en række initiativer for at sikre miljø og dyreliv i de enkelte parker. For hvert træ som fældes, vil der blive plantet et nyt, og i det arbejde vil forvaltningen meget gerne invitere de enkelte bydeles lokaludvalg, lokale organisationer og beboere til at være med. Center for Park og Natur har i det forberedende arbejde desuden fundet ud af, at der bor flagermus i nogle af trækronerne, og vil så vidt det er muligt sikre at flagermusenes redesteder bevares.

Arbejdet som bl.a. kommer til at foregå i Utterslev Mose, Krogebjerg Parken og Degnemosen forventes afsluttet i marts 2010, og dele af parkerne vil være afspærrede, mens arbejdet står på.

Omkring halvdelen af træerne fældes, og den anden halvdel beskæres til en højde på ca. tre meter over jorden. Træerne beskæres med meget store specialmaskiner. Maskinerne kan arbejde i op til ni meters højde og skære de enkelte grene af træet og lægge grenene på jorden, så parkernes græs og grusstier skånes. Efterfølgende køres træet til flisning og sælges til opvarmning.

Arbejdet udføres af HedeDanmark A/S for Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6