UgensErhverv.dk
Årets grønneste designs hædretSimon Andersen og Martin Rude omsætte et 2-dimensi

Årets grønneste designs hædret

Vinderen af den bæredygtige designkonkurrence FSC Design Award 2009 er kåret

26-11-2009

Der blev sat spot på æstetik og funktionalitet krydret med et af nutidens vigtigste begreber, bæredygtighed, da vinderen af den bæredygtige designkonkurrence FSC Design Award 2009 blev fundet.

Omgivet af marmorerede og guldbelagte søjler stod Simon Andersen og Martin Rude Lindegaard foran godt 100 mennesker og blev hyllet med stort bifald i Nationalmuseets Festsal. Forinden havde dommerpanelet kåret Simon og Martin, som til daglig studerer på Designskolen Kolding, som vinder af FSC Design Award 2009 med deres design for på bedste vis at have nytænkt måden at udnytte en træplade til yderste grænse.
For de to unge designere var udgangspunktet enkelt - tag en kvadratisk plade, skær den ud og brug alle udskårne dele i det færdige design.

De to blev udpeget som vindere af konkurrencen, fordi de formåede på legende vis at omsætte et 2-dimensionelt udgangspunkt til 3-dimensionelle produkter og gennem flere designs beviste at formsproget og produktrækken kunne varieres i det uendelige. Samtidig pointerede dommerne, at produktet var enestående og særegent i sit udtryk og derfor allerede kunne fremstår som sit eget brand.

”fortsætter…”





Simon Andersen og Martin Rude Lindegaard kan nu se frem til en rejse til Nicaragua, hvor de skal besøge en FSC-certificeret skov og med egne øjne se, hvad det betyder, at en skov drives bæredygtigt. Herudover skal de være med til at udforme en prototype på deres eget design i samarbejde med lokale håndværkere.

Udover vinderne blev også 9 runner-ups udpeget af dommerpanelet. Alle 10 designs vil blive udstillet på klimaudstillingen Copenhagen Climate Exchange i Øksnehallen 3.-6. december 2009 og på den internationale fagmesse for brugskunst, gaver, design og interiør, Formland, 5.-8. februar 2010.

45 produkter lavet af unge upcoming designere fra hele landet var med i konkurrencen, som dermed har oplevet en fordobling fra 2008 til 2009:

- Det er fjerde gang, vi afholder konkurrencen, og det er dejligt at se, at interessen for bæredygtighed blandt unge designere ikke bare fortsætter, men også bliver større og større. Det betyder, at flere og flere designere tænker på, hvilken baggrund deres designs har, og dermed vil være med til at forsyne danskerne med lækre produkter, der tager hensyn til skove og mennesker verden over, siger sekretariatsleder i FSC Danmark, Ida Rehnström.

FSC Design Award er en konkurrence for danske design- og arkitektstuderende. Den afholdes for at sætte fokus på bæredygtigt design blandt en målgruppe, som har stor indflydelse som trendsettere og dermed på at sætte bæredygtigt design på dagsordenen.

Årets dommerpanel bestod af designerne Michael Raun og Peter Bundgaard Rützou samt kategoriansvarlig i Coop Flemming Theil og PR- og produktansvarlig i Ikea Danmark, Dorte Hjorth Harder.

Konkurrencen, der afholdes i år i samarbejde med miljøorganisationerne WWF Verdensnaturfonden og Nepenthes, støttes af FDB, IKEA, COOP, JYSK, Trip Trap, Danmark Naturfredningsforening, Messecenter Herning og Just Business.

Hvad er FSC?
FSC står for Forest Stewardship Council og er en garanti for træ og papir, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6