UgensErhverv.dk

Militærlejr skal være åben og grøn

Auderødlejren omdannes til rekreativt område og faciliteter til undervisning og naturformidling

23-11-2009

Den nedlagte Auderødlejr skal fremover være et rekreativt område med aktiviteter for alle. Landskabet og naturen skal respekteres, og specielt i den østlige del af lejren skal naturinteresser stå over alle andre. De gamle bygningsanlæg med kaserne, kirke og svømmehal kan kun i begrænset omfang anvendes til boliger.

Det fremgår af et landsplandirektiv, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) nu har udstedt. Direktivet omfatter det tidligere militærområde på halvøen Arrenæs, 4 km fra Frederiksværk.

- Med landsplandirektivet sikres offentlighedens adgang til store naturværdier og bygninger, som ellers har været forbeholdt militæret. Det er nu op til Halsnæs Kommune at arbejde videre med realisering af alle visionerne for Auderødlejren. Området kan blive et center for natur- og friluftsaktiviteter og vil med sin beliggenhed på næsset ud i Arresø være det oplagte udgangspunkt for naturoplevelser i og omkring Danmarks største sø, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

”fortsætter…”



Landsplandirektivet sikrer, at Auderødlejrens arealer ikke udvikler sig til at blive en del af byen. I lejrens gamle bygningsanlæg vil ministeren tillade almene og rekreative funktioner.

Det vil sige, at bygningerne på næsten 40.000 kvm. kan rumme f.eks. undervisning, idræt, spejderaktiviteter, feriecenter, naturformidling, museums-aktiviteter og andre kulturfunktioner, sundhedscenter, filmstudier eller lign. Anvendelsen må ikke medføre større trafikbelastning end hidtil, og hele området skal være offentligt tilgængeligt.

Op til 13 boliger i tilknytning til kommende nye funktioner må indrettes i de eksisterende bygninger. Og i den vestlige del skal det være muligt med mindre om- og tilbygninger, hvis der f.eks. er brug for en elevator eller lign.

Det er endvidere besluttet, at skydebaneanlægget fjernes, og jordvoldene tilbageføres til naturligt terræn.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6