UgensErhverv.dk
Healthcare Award til norsk sygehusAkershus Universitetssygehus har kostet 7,5 mia. n

Healthcare Award til norsk sygehus

Building Better Healthcare Award til norsk hospital tegnet af danske arkitekter

21-11-2009

Akershus Universitetssygehus, tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller, modtager i år den prestigefyldte pris for sundhedsbyggeri Building Better Healthcare Award, som bedste internationale projekt.

Den engelske Building Better Healthcare Award for Best International Design gives til fremragende sundhedsbyggeri, som bidrager med nytænkning og medvirker til at flytte diskussionen både nationalt og internationalt.

Akershus Universitetssygehus er et af Europas mest moderne hospitaler, og er ikke et traditionelt institutionsbyggeri. Det er et venligt, uformelt sted med åbne og overskuelige omgivelser, der kommer patienter og pårørende i møde.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har arbejdet meget bevidst med at integrere patientens dagligdag og "verden udenfor". Målet er at gøre indlæggelsen så tryg og tæt på patientens hverdag som muligt. På trods af sin størrelse fremstår bygningskomplekset som en overskuelig helhed, hvor det er let at orientere sig og samtidig føle sig hjemme i sin afdeling.

”fortsætter…”




Et indre, åbent hovedstrøg med funktioner som frisør, bibliotek, café, apotek og præst fungerer som byrummet og dagliglivet. Strøget er gennemgående i fem etager og afsluttes med et glastag. Dagslyset spiller en stor rolle i at gøre rummene imødekommende og trygge, ligesom træ og andre materialer, som patienten omgiver sig med derhjemme, er med til at skabe en stemning af tryghed og tilhørsforhold.

Akershus Universitetssygehus er i høj grad et bæredygtigt projekt, med brug af lokale materialer, og et geotermisk anlæg som genererer 85 pct. af bygningens varme, og samlet mere end 40 pct. af dens energiforbrug. Korte afstande mellem funktionerne, god organisering og moderne teknologi, herunder robotteknologi, giver personalet mere tid til patienterne.

Arkitektfirmaet C. F. Møller vandt konkurrencen om det nye universitetssygehus i 2000, og byggeriet blev efter 4 års byggetid taget i brug i 2008, i henhold til tidsplanen og budgettet.

De årlige Building Better Healthcare Awards har gennem ti år hædret best-practice sundhedsbyggeri i både den offentlige og private sektor, med fokus på verdensklasse-arkitektur og design, og det teamwork som ligger bag.

I 2009 deltog et rekordstort antal på 156 projekter i forskellige kategorier, og i slutfasen besøgte dommerkomiteen, under ledelse af Susan Francis, Special Advisor for Health fra den engelske Commission for Architecture and the Built Environment (CABE), personligt de udvalgte projekter før vinderen blev kåret.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6