Purus AB overtager samtlige aktier i Unidrain A/S
19-11-2009
Purus AB, der har hovedsæde i Sjöbo i Sverige har overtaget samtlige aktier i Unidrain A/S. Sælgerne er idémanden Claus Dyre, investeringsselskabet SR Private Brands og PC Holding ApS, der ejes af direktørerne Christian Thing og Peter L. Clausen samt en række mindre aktionærer.
Unidrain A/S blev etableret i 2002 med det formål at udvikle og markedsføre et patenteret gulvafløbssystem specielt designet til placering mod væg. En produktløsning som byggeindustrien i Norden og en række andre markeder har taget til sig og benytter i stor stil.
I Danmark har Unidrain opnået en betydelig markedsandel og stor anerkendelse for afløbsprodukternes design og unikke egenskaber og er godt på vej til at blive etableret på flere internationale markeder.
- Unidrain har været meget dygtige til at skabe et nyt marked for linieafløb og dermed tilført både forbruger og håndværkere nogle nye muligheder for indretning af badeværelset. Det er i øvrigt en udvikling som man nu ser gribe om sig over hele verden, siger Göran Lundin, koncernchef i Purus AB.
- Vi har ønsket at tilknytte Unidrain A/S som fuldt ejet datterselskab til Purus AB, og dermed styrke vores position som førende producent af gulvafløbsløsninger til VVS-markedet i Norden og for at kunne øge den internationale ekspansionstakt, fremhæver koncernchefen.
”fortsætter…”
- Vi er meget stolte over den udvikling, Unidrain A/S har haft, siden vi startede. Vi har løbende fulgt en strategi, der gik ud på at investere kraftigt i både markeds- og produktudvikling. Vi kan derfor overdrage en meget veltrimmet og velfungerende virksomhed med store udviklingsmuligheder.
Dem kan Purus AB, som en seriøs og langsigtet køber, udvikle og udnytte til glæde for vores ansatte og kunder. Med en stærk koncern i ryggen kan Unidrain fortsat udvikle sin markedsposition som det førende brand inden for gulvafløbsløsninger i Europa og andre lande, siger bestyrelsesformand Kim Henning på vegne af sælgerne.
I lighed med andre opkøb, som Purus AB har foretaget gennem den seneste tid, fortsætter Unidrain A/S som selvstændig virksomhed med hovedsæde i Danmark.
Selskabet skal ledes af den hidtidige salgsdirektør, Peter L. Clausen, der fremover får titel af administrerende direktør. Christian Thing vil være tilknyttet i en overgangsperiode for at støtte en integrering mod koncernen.
- På den korte bane bliver det "business as usual" for vores kunder. Vore nye ejere har selvfølgelig en plan for, hvordan Unidrain skal udvikles i fremtiden. Vi forventer derfor, at vi om kort tid kan melde ud, hvordan vi vil sikre udbygning af samarbejdsmulighederne med kunder i ind - og udland, siger udtaler Peter L. Clausen.
tøtte
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner
Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6