UgensErhverv.dk
Klimarigtig servicestationQ8 forventer betydelige strømbesparelser på den ny

Klimarigtig servicestation

Q8 har åbnet klimarigtig servicestation på Tagensvej i København

19-11-2009

Q8 vil spare energi CO2 — både hos sig selv, på sine 177 servicestationer landet over og hos sine mange kunder. Den første klimarigtige Q8 servicestation er placeret midt i et område af Nørrebro, hvor Københavns Kommune investerer 54 mio. kroner i klimarigtig byfornyelse


Q8 har ombygget sin servicestation på Tagensvej i København, så den giver en klar strømpil for, hvordan fremtidens klimarigtige servicestationer med convenience butik kan komme til at se ud.
Q8 stationen er således forsynet med LED-belysning, strømbesparende hvidevarer i butikken og solcellebelysning udendørs. Den tilhørende hypermoderne bilvaskehal bruger kun 30-40 liter genbrugsvand pr. vask.

Q8 tænker desuden i nye kundegrupper i forbindelse med den nye servicestation. Den har således fået indrettet en gratis cykelpusleplads, hvor man kan foretage småreparationer på den tohjulede og give den en solid vask.

Den nye Q8 station er placeret midt i et område af Nørrebro, hvor Københavns Kommune har investeret 54 mio. kroner i klimarigtig byfornyelse. Både Haraldsgade-projektet og Q8-stationen står nu klar i god tid, inden Klimatopmødet indledes i København.

Q8 i Danmark vil reducere elforbruget i alle sine ejendomme landet over. Det sker gennem en række klimatiltag, hvoraf de første kan ses på den nye servicestation på Nørrebro.

-Vi afprøver en række nye teknologier på Tagensvej, inden de eventuelt rulles ud på vores 176 andre servicestationer landet over. Strømbesparende køleskabe og belysning og den nyeste generation klimarigtige vaskehal er allerede i brug på Tagensvej, og vaskehallen opvarmes bl.a. af restvarme fra køleskabenes kompressorer, forklarer kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff fra Q8 Danmark.

Hun tilføjer, at Q8 også overvejer at plante græs på servicestationens tag og indføre solcelledrevet udendørsbelysning og regnvandsopsamling til vaskehallen.
Q8 regner med, at Tagensvej-stationen vil bruge 10 pct. mindre strøm og energi end en almindelig servicestation med tilhørende convenience butik. Besparelserne kan dog gå hen og blive betydeligt større, når først alle planlagte tiltag er indført.

- Vi er åbne for alle fornuftige og bæredygtige forslag til energi- og CO2-besparelser. Derfor vil jeg ikke udelukke, at fremtidige Q8 servicestationer kan blive forsynet med f.eks. solcelleanlæg, regnvandsopsamlere, varmepumper og måske også små vindmøller. Alt afhænger af den enkelte stations placering og den teknologiske udvikling, siger Jytte Wolff-Sneedorff.


Q8s station på Tagensvej er placeret midt i et af hovedstadens mest spændende klimaprojekter — det gamle Haraldsgadekvarter på Nørrebro.
Københavns Kommune har investeret 54 mio. kroner i et områdeløft af Haraldsgadekvarteret. Heri indgår en lang række initiativer af bygningsmæssig, social og miljømæssig art.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher