UgensErhverv.dk
Markant vandtræningscenter for alleBassin og rutsjebane til kørestolsbrugere. Illustr

Markant vandtræningscenter for alle

En vifteformet svømmehal med vandtrænings- og rehabiliteringscenter åbner i Hou i 2012. Cubo Arkitekterne A/S skal færdigtegne projektet

13-11-2009

Det er nu afgjort, at Cubo Arkitekterne A/S har vundet konkurrencen om at tegne Egmont Højskolens nye vandtrænings- og rehabiliteringscenter. Projektet skal tilføre en ny og vigtig dimension til højskolens eksisterende undervisnings- og rehabiliteringstilbud.

Egmont Højskolen vil således, som noget nyt, kunne tilbyde fysisk træning som del af en holistisk rehabilitering, der bidrager til at styrke den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne og den enkeltes ansvar for eget liv.

Højskolen får med det nye center en karakterfuld udvidelse, som kommer til at binde skolens varierede bygninger sammen. Med udvidelsen bliver den eksisterende hal til en multifunktionel hal med flytbare vægge og en stor bevægelig scene, hvilket giver fleksibilitet og mange anvendelsesmuligheder.

- Højskolens brugere med handicap kan nu glæde sig til muligheden for vandtræning, da der vil blive etableret ikke mindre end fire måder at komme i vandet på. Herunder en integreret rampe med mulighed for at parkere sin kørestol midtvejs eller køre stolen ned i en grav og derfra hoppe over i vandet, forklarer Sonja Mikkelsen, formand for bedømmelseskomiteen og formand for højskolen, og tilføjer:

- Og så håber vi at få finansiel mulighed for at etablere landets første reelt tilgængelige vandrutsjebane for kørestolsbrugere.

Tilgængeligt for alle handicapgrupper
Også Egmont Højskolens forstander Ole Lauth er begejstret for projektet:

- Kunsten er at bygge tilgængeligt for alle handicapgrupper, så det virker inkluderende og enkelt. Cubo fortjener ros for et robust tilgængelighedskoncept, hvor der ingen blinde veje er. Alle rum er designet, så man naturligt går/kører igennem - f.eks. omklædningsrummene - eller rundt om dem til den ønskede aktivitet, siger han.




Et arkitektonisk landmark
Projektet, der har fået navnet Bevæg Befri Beløn, gennemføres i et partnerskab med Realdania og vil komme til at bestå af vandtræning med varmtvandsbassin, multifunktionel hal med bevægelsescenter, et audiovisuelt undervisningsrum. Ambitionen er at anvende havvand til opvarmning og som bassinvand.

- Projektet har en høj grad af demonstrationsværdi i forhold til at få ny viden og skabe bedre forhold for aktiviteter for alle med et bevægelseshandicap. Tilbygningen bliver desuden et arkitektonisk landmark, der vil give fornyet helhed til højskolens bygninger. Den nye bygning opfylder ønsket om at skabe rammer for en innovativ og holistisk rehabilitering og giver god sammenhæng med højskolens eksisterende undervisningstilbud, vurderer Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, der sammen med Egmont Fonden, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Elsass Fonden, Satspuljen, Odder Kommune og Egmont Højskolen har gjort det økonomisk muligt at gennemføre projektet.

-los


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6