3XN vinderprojekt: Godsbanen trækker Ådalen ind i Århus midtby
05-11-2009
3XN har sammen med Hans Ulrik Jensen A/S m.fl. vundet arkitektkonkurrencen om at omdanne de gamle godsbanearealer i Århus til et nyt dynamisk kulturproduktionscenter
Som en grøn kile gennem byen trækkes Århus Ådal helt ind i det kommende kulturproduktionscenter på de gamle godsbanearealer. 3XNs forslag tilfører samtidig de historiske rammer en ny råhed, der spiller op til og udfordrer Godsbanens eksisterende bygninger.
Efter mere end 80 år som terminal for godstogstrafikken er Godsbanen nu rømmet for at give plads til et ambitiøst kulturprojekt. Visionen er at skabe et kulturelt knudepunkt for primært scenekunsten, billedkunsten og litteraturen i Århus. Kulturproduktionscenteret skal således både skabe et inspirerende miljø, der stimulerer den kunstneriske produktion og samtidig danne ramme om møder på tværs – mellem kunstarter, erhverv og uddannelse.
I dommerbetænkningen lyder det bl.a., at vinderforslaget vil blive ”et formidlende led, historisk, funktionelt og rumligt arkitektonisk”.
”fortsætter…”
Der er tale om et fleksibelt hus med en optimal udnyttelse af de knap 8.000 m2. Projektet omfatter renovering af de eksisterende Godsbanehaller samt en ny bygning med sale og auditorier i større skala.
Taget på den nye bygning lægger sig i forlængelse af den grønne kile som et samlende tæppe hen over de nye sale. Der er også tænkt grønt i form af en række bæredygtige tiltag i projektet – primært med henblik på at nedbringe bygningernes elforbrug til ventilation, pumper og belysning.
- Godsbanen er et spændende kulturprojekt, hvor nyt møder gammelt. Lokalkendskabet har været vigtigt for os i dette projekt, og det at vi vinder understøtter vigtigheden af, at 3XN fortsat er til stede med en tegnestue i Århus, forklarer grundlægger af 3XN Kim Herforth Nielsen.
Kunstproduktionscentret forventes realiseret i 2012 og er et samarbejde mellem Århus Kommune og Realdania.
Vinderteamet består af 3XN, Hans Ulrik Jensen A/S, Exners Tegnestue, Nord Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
tøtte
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner
Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6