UgensErhverv.dk

Digitale værktøjer skal ind i skurvognen

Håndværkerne skal have mere hjælp til implementering af Det Digitale Byggeri, lyder meldingen fra Teknologisk Institut

04-11-2009

Teknologisk Institut ønsker at give håndværkerne den hjælp de skal bruge, for at få de digitale IT-løsninger ind i skurvognen, da man vurderer, at det er på tide, at også de udførende tager de digitale værktøjer til sig. Det skal bl.a. gøres ved at åbne døren ind til den digitale verden på seminaret ’Det Digitale Byggeri – kun for entreprenører og håndværksvirksomheder.’

Det åbenlyse behov hos byggebranchens aktører for at vide mere om Det Digitale Byggeri har fået Teknologisk Institut til at stable et halvdagsseminar på benene, som kun er henvendt til netop entreprenører og håndværksvirksomheder. De mange smarte udtryk som BIM, Bips og DDB er sendt til tælling, og seminaret handler om, hvor der kan skabes værdi for den enkelte håndværkers virksomhed.

- IT-værktøjerne virker nu, og de kan virkelig gøre en forskel på bundlinjen, siger Martin Joost, som er konsulent på Teknologisk Institut inden for Det Digitale Byggeri.

Martin Joost understreger, at målet ikke er, at håndværkerne skal belastes med en masse ny teknologi, men at de skal introduceres til de økonomiske gevinster som anvendelsen af it-værktøjer kan skabe. Han er dog klar over, at de nye værktøjer ikke kan implementeres, uden at det kræver en indsats fra håndværkerne selv.

- En indkøringsproces, hvor håndværkerne lærer at bruge værktøjerne er naturligvis uundgåelig. Men de gevinster, der kan hentes opvejer generne ved indkøringsprocessen, og det er altså værd at tage med, udtaler Martin Joost.

Ikke kun håndværkernes skyld
Også Martin Profit fra IT- og telefirmaet Basit, der repræsenterer leverandørsiden, synes efterhånden, tiden er moden til at også de udførende begynder at få gavn af de digitale værktøjer, der er på markedet. Han forstå dog godt, at håndværkerne endnu ikke har taget IT-værktøjerne til sig.

- Det er ikke kun håndværkernes skyld, at de endnu ikke har fået implementeret IT- værktøjerne. Leverandørerne har også et ansvar – vi har simpelthen ikke været gode nok til at præsentere værktøjerne, så de udførende kan se mulighederne i dem. Samtidig var de første digitale værktøjer på markedet ikke gode nok, og det har faktisk givet IT et dårligt image i byggebranchen. Men det er på tide at gøre op med det image, for det holder ikke stik mere, understreger Martin Profit.




En stor mundfuld
Både Martin Profit og Martin Joost er klar over, at den udfordring de har taget op, er en ordentlig mundfuld. For at ændre på en branche, der er kendt for at være konservativ, og hvor der stort set ikke er sket ændringer de sidste tredive år, kræver et stort stykke arbejde.

- Det er efterhånden den eneste branche, som ikke anvender værktøjerne og udnytter de muligheder der er i dem. Og det synes jeg virkelig er ærgerligt, siger Martin Profit.

Bryd barrieren ned
Den barriere der skal brydes ned mellem håndværkerne og leverandørerne kender både Martin Joost og Martin Profit alt til. Men de er begge klar til at sætte alt ind på at ændre IT-værktøjernes dårlige image og skabe den positive historie, de begge er overbeviste om kan virkeliggøres.

- Vi skal have sat gang i de positive historier, hvor det er vist, at de digitale løsninger kan optimere virksomhedens arbejdsproces og give konkurrencefordele i form af billigere priser og bedre byggeri, siger Martin Joost.

Martin Profit slutter af:
- På halvdagsseminaret er de positive historier i fokus, ikke kun dem vi allerede kender, men også dem vi vil være med til at skabe ved at hjælpe håndværkerne i gang med at bruge IT-værktøjerne. Vi kan kun opfordre alle udførende til at møde op, blive en del af den positive, digitale bølge vi sætter i gang – og høste de gevinster teknologien giver mulighed for.

-los

Halvdagsseminaret afholdes onsdag den 18. november – der afholdes både et formiddags- og et eftermiddagsseminar. Tilmelding sker via www.teknologisk.dk hvor man også kan se programmet.
Medlemmer af Dansk Byggeri og Tekniq deltager gratis. Prisen for ikke-medlemmer er kr. 995,-.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6