UgensErhverv.dk

Sunde virksomheder skal ud af kreditklemmen

Bedre lånemuligheder, udskydelse af moms og bedre aktivering kan afbøde krisen, mener Håndværksrådet

23-10-2009

- Finansieringskrisen er ikke drevet over for Danmarks små og mellemstore virksomheder. Derfor bør bankerne leve op til det ansvar, der følger med bankpakkerne, og være med til at sikre, at pengene også når ud til de mange sunde og veldrevne små og mellemstore virksomheder. Når det lykkes, vil vi tage et afgørende skridt væk fra den nuværende krisesituation.

Det understreger Håndværksrådets formand, Niels-Erik Lundvig i kølvandet på mødet i Det Økonomiske Råd i går.

Niels-Erik Lundvig repræsenterer Håndværksrådets mere end 20.000 små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, industri, servicefagene og fødevareområdet.

- Den finansielle sektor spiller en vigtig rolle for at få økonomien på ret køl igen. Når selv virksomheder, der forventer større fremgang i 2009 end 2008, får nej i banken, er der noget helt galt, siger Håndværksrådets formand i en kommentar til den Vismandsrapporten, der blev præsenteret på mødet i Det Økonomiske Råd.

”fortsættes…”





Håndværksrådets konjunkturbarometer viser, at mere end 15 pct. af de virksomheder, som forventer et større overskud i 2009 end 2008, får nej i banken. Samtidig viser vismandsrapporten, at erhvervsinvesteringerne er faldet voldsomt fra 2008 til 2009.

- Vi kan se, at der stadig er et stykke tid, til krisen er overstået. Derfor er der behov for, at regeringen gentager nogle af de initiativer, som vi har set virke i år. Der er dels behov for en gentagelse af de forlængede momskreditter, som gav en tiltrængt hjælp til likviditeten for virksomhederne, og dels er der behov for at fremrykke offentlige investeringer. Det vil klart være mest effektivt at fremrykke vedligeholdelsesopgaver, da de virker hurtigt, siger Håndværksrådets formand.

Aktiveringsindsatsen blev også behandlet af Det Økonomiske Råds formandskab.

- Det er vigtigt for mig at bemærke, at en opkvalificering af arbejdsstyrken vil være en af vejene ud af krisen, så vi kan opnå en højere produktivitetsfremgang efter krisen end i de seneste år. En øget voksen- og efteruddannelsesindsats bør dog ikke kun gælde for personer på kanten af arbejdsmarkedet, men er en generel udfordring på hele arbejdsmarkedet, siger Niels-Erik Lundvig.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6