UgensErhverv.dk
Hold børnene inde og tyven udeNår grebsspærren er monteret er det praktisk talt

Hold børnene inde og tyven ude

Børnesikring af vinduer kan forhindre nogle af de mest tragiske børneulykker

22-10-2009

Risikoen for at dine børn kommer ud for en faldulykke i hjemmet er en konstant kilde til utryghed. Fald fra vinduer hører til blandt de mest alvorlige typer af børneulykker, og de kan få meget alvorlige konsekvenser. Der er derfor al mulig god grund til at udstyre sine vinduer med en grebsspærre, og det er oplagt at gøre det nu, hvor børnenes leg flytter indenfor i varmen.

En ny grebsspærre fra Rationel Vinduer monteres elegant mellem rammen og vinduesgrebet, og den er forsynet med en lille knap, der skal trykkes ned, når vinduet skal åbnes. Monteringen er simpel og fås for få penge.

- Vi har fremstillet en børnesikring, som er så enkel, at den kun kræver fem minutters ”gør-det-selv-montering”, og vores vejledende udsalgspris er kun 79 kroner. Disse forbrugervenlige faktorer er med til at fremme sikkerheden, understreger Jes Jensen, adm. dir. hos Rationel Vinduer.

Når grebsspærren er monteret er det praktisk talt umuligt for et lille barn at åbne vinduet, da det ikke kan trykke på knappen og dreje på grebet på samme tid. Omvendt er det nemt for voksne hænder at betjene grebsspærren, hvad enten den er eftermonteret eller leveret med dine nye vinduer fra Rationel.

”fortsættes…”




Samtidig med at grebsspærren, set indefra, skaber større tryghed omkring børnene i hjemmet, så giver den også større tryghed set udefra. Grebsspærren gør det nemlig så godt som umuligt at foretage de såkaldte lydløse indbrud, også kaldet underboring.

Indbrudstyve bryder sig generelt ikke om naboernes eller omgivelsernes opmærksomhed, og derfor er de i stigende omfang begyndt at anvende en metode, hvor de borer et hul i vinduesrammen, når de skal bryde ind igennem et vindue. Gennem hullet i vinduesrammen får de adgang til det indvendige greb, som de kan dreje og dermed åbne vinduet. Børnesikringen sætter en stopper for den nye lydløse metode primært i stueetagen, hvor tyven typisk forsøger at bryde ind.

- Det er umuligt på én gang at dreje på vinduesgrebet og trykke på knappen på grebsspærren gennem et hul i vinduesrammen. Derfor mindskes risikoen for lydløse indbrud samtidig med, at man børnesikrer vinduerne, fortæller Preben Nielsen, sikkerhedsrådgiver for Rationel Vinduer.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6