UgensErhverv.dk

Digitalt byggeri på fremmarch

Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri har klædt Universitets- og Bygningsstyrelsen på til at håndtere digitalt byggeri

16-10-2009

Universitets- og Bygningsstyrelsen skal som statslig bygherre stille krav om bl.a. digital projektering og aflevering. Med støtte fra Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri er de blevet klædt bedre på til at klare de udfordringer, der ligger i det.

Usikkerhed om, hvordan digitalt byggeri påvirker bygherren, gjorde, at Universitets og bygningsstyrelsen opsøgte hjælp hos Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri, da de stod over for at skulle bygge en ny afdeling af Syddansk Universitet i Kolding. Som statslig bygherre er Universitets- og Bygningsstyrelsen nemlig forpligtet til at kræve, at både arkitekt, ingeniør og entreprenør arbejder i overensstemmelse med Det Digitale Byggeris retningslinjer.

Marianne Kaa Nielsen, chefkonsulent i UBST, fortæller om baggrunden:

- At bygge digitalt er nyt for alle, også for os. Selvom vi er en statslig bygherre, har vi jo ikke fod på alle de ændringer, Det Digitale Byggeri afføder. Helt konkret påvirker det f.eks. kontraheringen med vores samarbejdspartnere. Gennem Implementeringsnetværket fik vi hjælp af Jan Lambrecht og Asbjørn Levring fra Teknologisk Institut. Vi holdt en lang række møder og workshops, og her viste det sig, at de kunne besvare mange af vores spørgsmål og i det hele taget hjælpe os på rette vej.

”fortsættes…”




En af de ting, byg- og driftsherren skal overveje, er, hvilken information de er interesseret i at få overleveret ved projektaflevering. Når en bygning modelleres digitalt i 3D, er der mulighed for at vedhæfte information om alt lige fra isoleringsevner til, hvor meget maling der skal bruges, når stueetagen skal males. Men hvad er man interesseret i at vide, og hvad er overflødigt? I det hele taget stod Universitets- og Bygningsstyrelsen i en situation, hvor en grundig indføring i, hvad digitalt byggeri vil sige i praksis, kunne hjælpe dem.


- Vi havde brug for større indsigt i, hvad digitalt byggeri betyder for selve byggeprocessen. Når der bygges digitalt, forskydes de forskellige faser i forhold til hinanden, så digitalt byggeri er ikke bare en 1:1 oversættelse af traditionelt byggeri. Som bygherre skal vi have en solid viden om de forandringer. Kun på den måde kan vi tilpasse vores kontrakter og måde, vi i det hele taget stiller os i forhold til samarbejdspartnerne. Vi er nået et godt stykke af vejen efter assistancen fra de to eksperter, men vi er ikke helt i mål, siger Marianne Kaa Nielsen.

Syddansk Universitet i Kolding er 13.600 kvm. stort og skal huse uddannelser i humaniora og samfundsfag. Bygningen skal tages i brug i 2012.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6