UgensErhverv.dk

Gratis energitjek

Alle boligforeninger i København kan nu få et energitjek helt gratis, og det er et initiativ, der falder i god jord hos politikerne

15-10-2009

Københavns borgere står foran en stor udfordring. Inden 2016 skal kommunens CO2-udledning nedsættes med 20 pct. Det er en opgave, der kræver mange bidrag, og et af de mere væsentlige steder at spare på CO2-udledningen er hos boligforeninger.

- I forhold til målsætningen om at reducere udslippet med 20 pct., så er det ikke nok at energirenovere villaer og rækkehuse. Den almene boligmasse spiller en stor rolle i reduceringen, siger Lars Chr. Lilleholt (V), der er energiordfører for Venstre.

Derfor bakker han op om et nyt koncept, hvor alle boligforeninger i København kan få et gratis energitjek af bygningen. Et tjek, der fortæller dem, hvor og hvordan de bedst kan nedsætte energiforbruget ved mere eller mindre simple renoveringer.
- Det er et flot initiativ, og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. Der er i høj grad brug for at det ikke bare er tomme ord, men at der kommer noget handling bag, siger Lars Chr. Lilleholt.


”fortsættes…”




Det gratis energitjek kan bestilles på hjemmesiden Energihjem.dk og det udføres af det rådgivende ingeniørfirma Focus2, der kommer ud og gennemgår de boligforeninger, der ønsker et gratis energitjek.

- Det handler om at finde ud af, om der er nogle huller, hvor varmen fosser ud. Vi bruger en time eller to på at gennemgå bygningen, og så laver vi et notat med nogle beregninger på, hvor lang tid f.eks. nye vinduer eller tagisolering vil være om at tjene investeringen hjem igen, fortæller Hans Lauesen, der er bygningsingeniør hos Focus2.

I sommers kom Socialdemokraterne med deres klimaplan. Den indebar bl.a. gratis energitjek til private boligejere, og derfor er socialdemokraterne også med på idéen om, at der er mange besparelser at hente i energirigtig renovering.

- Det har en enorm betydning i det store billede. Besparelsespotentialet i forbindelse med renoveringer er kæmpestort i Danmark, og så er det jo en måde at spare på, som ikke giver dårligere velfærd, understreger Mette Gjerskov (S), der er Socialdemokraternes miljø- og klimaordfører.

Tilbuddet om gratis energitjek gælder for alle boligforeninger i København, og det kan bestilles på Energihjem.dk .

tøtte


Energihjem.dk


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6