UgensErhverv.dk
Første passivhus-skole på vej i HjørringEUC Nord i Hjørring og bjerg arkitektur på vej me

Første passivhus-skole på vej i Hjørring

EUC Nord og bjerg arkitektur a/s viser vejen med byggeri af landets første skole, der opføres efter passivhuskonceptet

14-10-2009

- Mere end 40 pct. af Danmarks energiforbrug bruges i den eksisterende bygningsmasse, og reelt findes der ikke noget alternativ til passivhuse, hvis vi skal have en chance for at leve op til regeringens målsætninger om reduktion af forbrug og CO2 udledning.

Det siger udviklingsleder René Martin Larsen fra bjerg arkitektur a/s i Hjørring

- Trods de senere års intensive udvikling af mere klimavenligt dansk byggeri, står det således klart, at passivhuset er alene om at være totalt selvforsynende med gratis og CO2-fri varme året rundt, og det er stort, at Nordjylland går forrest med udvikling og opførelse af bæredygtigt offentligt byggeri, som lever op til fremtidens energinormer, siger René Martin Larsen fra bjerg arkitektur a/s, der som landets førende specialister i fremtidens klimaneutrale byggerier sammen med Grontmij | carl Bro er klar til start på udvidelse og nyindretning af EUC Nord i Hjørring, som over det næste år forvandles til landets første skole i passivhusstandard.

”fortsættes…”


- Projektet er udviklet i tæt samarbejde med skolen og omfatter - foruden ny hovedindgang samt nyindretning og forvandling af de eksisterende lokaliteter til passivhusstandard - opførsel af et helt nyt passivhus på 1.200 kvadratmeter i et markant arkitektonisk snit, fortsætter udvikllingslederen fra bjerg arkitektur og pointerer, at lærlinge fra EUC’s tømrerafdeling parallelt med den igangværende projektering producerer nøjagtige 1:1 modeller af projektets detaljer.

Sammen med skolen har vi integreret projektet direkte i undervisningen, og som forventet har lærlingenes arbejde med at skabe modeller af projektets detaljer skabt et stort engagement i byggeriet, dets udformning og dets idé, siger René Martin Larsen.

- Men sigtet med lærlingenes præcise modeller, der produceres sideløbende med den igangværende projektering, rækker videre. Modellerne præsenteres nemlig for interesserede håndværksfirmaer ved en udstilling i forbindelse med licitation på byggeriet og følger med ud på byggepladsen, hvor håndværkerne undervejs i processen umiddelbart kan aflæse, hvordan detaljerne skal udføres, så vi undgår fejl og unøjagtigheder.

René Martin Larsen understreger, at præcision og omhyggelighed er afgørende nøgleord i forbindelse med byggeri af passivhuse, der er blandt andet er kendetegnet ved at være helt tætte, og han tilføjer, at unøjagtigheder i byggefasen gør det svært at leve op passivhuskonceptets tæthedskrav.

- Husets tæthed er passivhusets lakmus-prøve, og erfaringen viser, at det er både tidkrævende og kompliceret at tætne konstruktionen, hvis den afsluttende trykprøve afslører utætheder. Men derudover er det ikke specielt kompliceret at opføre et passivhus. Det handler om god og bæredygtig arkitektur, sund fornuft, solidt håndværk og frem for alt planlægning.

tøtte



Brochurer

Fiasko for varmepumpepulje

Fiasko for varmepumpepulje

Der er reserveret millioner til varmepumper, men under halvdelen bliver udbetalt

Rå kynisme hos asbestkriminelle

Rå kynisme hos asbestkriminelle

Det har også vakt stor opmærksomhed på Christiansborg, at TV2 endnu en gang har afsløret grove overtrædelser af reglerne om behandling af asbest. SF kræver mere kontrol

EU-støttet kajudvidelse på vej i Aalborg

EU-støttet kajudvidelse på vej i Aalborg

CO2-fangst og -lagring er en af ambitionerne for projektet i Port of Aalborg, som forleden markerede fremdriften i et kajareal, der bliver en vigtig del af et kommende modtagefacilitet for CO2

Nordkysten: - Vi vil vokse med omtanke

Nordkysten: - Vi vil vokse med omtanke

Frank Schou Kruse, CEO hos entreprenørvirksomheden Nordkysten blev kåret som Årets Ejerleder i 2025 i Hovedstaden. Han er tredje generations ejerleder og kombinerer grønne ambitioner med økonomisk snusfornuft