UgensErhverv.dk
Pit-stop for skurvognePer Mikkelsen glæder sig til at skurvognsterminale

Pit-stop for skurvogne

Fredericia Skurvogne i Taulov introducerer skurvognsterminal, hvor skurvogne bliver opbevaret, tjekket og klargjort

16-11-2004

Med mere end 40 års erfaring i skurvognsbranchen går Fredericia Skurvogne nu nye veje, men det nye tiltag fra firmaet i Taulov ved Fredericia er i høj grad baseret på de mange års erfaring.

-Vi beskæftiger os hver dag med at gennemgå og vedligeholde skurvogne, således at vognene konstant holder en høj standard.

Vores forretning er i høj grad baseret på udlejning, og det er derfor utrolig vigtigt for os, at vores grej hele tiden er i tip-top stand. Med et ordentlig vedligehold får vi tilfredse kunder, og vores vogne sikres længere levetid. Den ekspertise, vi har oparbejdet gennem mere end 40 år, synes vi, der er andre, der skal have glæde af, lyder det fra direktør Per Mikkelsen, Fredericia Skurvogne, da han skal fortælle om baggrunden for, at Fredericia Skurvogne nu har startet en ny afdeling op; kaldet Skurvognsterminalen.

Fredericia Skurvogne har til huse på en 40.000 m2 stor grund i Taulov ud til motorvej E45, men knap 20.000 m2 stod indtil for 3 måneder siden ubrugt hen. Disse 20.000 m2 er blevet klargjort således at den driftige skurvognsfabrikant- og udlejer nu tilbyder virksomheder, at de kan få deres skurvogne opbevaret, tjekket og klargjort i vintersæsonen, som snart sætter ind.

Klar når det igen går stærkt
-Vi ved at byggesæsonen er sæsonbetonet, og at der i perioder drosles ned. I de perioder står en del af materiellet - og dermed også skurvogne - stille. Mange virksomheder mangler kapacitet og måske også ekspertise til både at opbevare og vedligeholde vognene i den knap så travle vintersæson. Vi tror derfor på, at mange vil gøre brug af vores nye skurvognsterminal.

Man kan vælge blot at få sine vogne opbevaret her i Taulov. Men vi tilbyder også at gennemgå vognene for fejl og mangler, og efter aftale med kunden at udbedre disse, så vognene - når aktivitetsniveauet igen accelerer i løbet af marts/april – er klar til at blive kørt ud, lyder det fra Per Mikkelsen, der er anden generation i firmaet Fredericia Skurvogne.

Faderen Hans Mikkelsen grundlagde virksomheden i 1961, hvorefter sønnen Per Mikkelsen tog over i 1990. I 2001 flyttede virksomheden ind i eget nybygget domicil ud til motorvejen i Taulov. Introduktionen af Skurvognsterminalen er endnu et skridt i retningen af at fremtidssikre virksomheden.

-Vi forsøger konstant at udvikle os, og Skurvognsterminalen er en del af de planer. Vi tror på, at vi hele tiden skal være klar til at udvikle vores forretning for at være en del af skurvognsbranchen i mange år frem, siger Per Mikkelsen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

BAT: Regeringen opfordrer til social dumping og arbejdskriminalitet

BAT: Regeringen opfordrer til social dumping og arbejdskriminalitet

Det vækker vrede i det socialdemokratiske bagland, at regeringen sammen med SF og de borgerlige partier har aftalt at nedsætte beløbsgrænsen for at hente udenlandsk arbejdskraft til 375.000 kroner.

Konkurser i byggeriet (Uge 26/2022 - 2)

Konkurser i byggeriet (Uge 26/2022 - 2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sagsbehandlingstid i Bygningspuljen skal ned

Sagsbehandlingstid i Bygningspuljen skal ned

Ventetider på op til et halvt år på at få besked på, om man kan opnå tilskud til at udskifte olie- eller gasfyr til varmepumpe

Konkurser i byggeriet (Uge 26/2022 - 1)

Konkurser i byggeriet (Uge 26/2022 - 1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger