Flyveaske og fugt misfarver egetræsgulve

Problemer med misfarvede egetrægsgulve løses med beton uden flyveaske og mindre byggefugt, fastslår Træinformation

25-09-2009

- NCC anbefaler den forkerte medicin i sagen om misfarvede egetræsgulve. I stedet for at skyde ansvaret over på trægulvleverandørerne bør NCC i stedet stille krav til renere beton i vores huse, siger direktør i Træinformation Bjarne Lund Johansen

Han henviser til, at NCC og Teknologisk Institut ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren har fundet årsagen til at egetræsgulve i de senere år har været plaget af problemer med misfarvning.

- Til nyhedsmagasinet siger seniorprojektchef Trine Tindborg fra NCC, at undersøgelserne viser, at det er flyveasken i betonen, der er problemet. Flyveasken reagerer med fugten i betonen og skaber nogle ammoniakforbindelser, der fordamper op i trægulvet og misfarver det.

NCC har herefter fravalgt egetræsgulve og lagt ansvaret over på gulvleverandørerne. Selv siger NCC til Ingeniøren, at man ikke ved, hvilken fugtighed et byggeri skal have for at undgå problemet, forklarer Bjarne Lund Johansen og tilføjer, at det er fint, at vi nu har fået en forklaring på misfarvningerne.

- Men i denne sag retter NCC desværre smed for bager, måske for at slippe for ansvaret. Årsagen til alle problemerne er jo ikke egetræsgulvene, men derimod for høj byggefugt og en mindre egnet beton, som afgiver dampe til indeklimaet. Kun små mængder, beroliger Trine Tindborg i Ingeniøren, fortsætter Bjarne Lund Johansen.

”fortsættes…”




- Men når egetræsgulve reagerer på dampene, er der trods alt en vis mængde til stede. Det ved vi noget om i træbranchen, for ammoniakbehandling af eg er en gammel metode; nok mest kendt fra Børge Mogensens berømte shaker-møbelserie oprindelig produceret af FDB.

Egetræet er i de aktuelle byggesager som kanariefuglen i de gamle kulminer - en indikator på - at der er ”noget forkert i luften”. Og det er der i denne sag – nemlig et for højt fugtniveau og en flyveaskebeton, som afgiver ammoniakdampe.

I en rapport for E-mineral A/S, der sælger flyveaske til cementindustrien, konkluderer Teknologisk Institut, at det kan tage op til flere måneder, før ammoniakindholdet i beton og letbeton har nået et tilfredsstillende niveau i forhold til indeklimaet. Længst tid går der, når der bruges beton.

NCC og alle andre bør derfor i stedet stille krav til cementindustrien om at levere et rent produkt fri for flyveaske. Det vil både gavne indeklimaet og sikre mod misfarvninger af i øvrigt rene træprodukter, understreger Bjarne Lund Johansen.

- Meget tyder også på, at trægulvene lægges for tidligt i byggeprocessen. Et problem der er særdeles velkendt i træbranchen, hvor vi er vidne til byggerier, hvor man lægger trægulve, selv om huset hverken har vinduer eller døre, står uopvarmet og dårligt nok har fået tag på. Alt dette er stik imod gældende lægningsanvisninger og branchevejledninger.

For grundlæggende er der jo ikke noget i vejen med egetræsgulvene. I disse byggesager er trægulvene i virkeligheden uskyldsrene naturprodukter. Gulvmaterialerne leveres nedtørret til ca. 10 pct. træfugt, og det er lige præcis i midten af det anbefalede fugtområde, som trægulve bør lægges i – nemlig mellem 35 og 65 pct. RF. Det er gammel viden. Lige så kendt er det, at eg kan misfarves af for høj fugtighed, der trækker garvesyre ud i overfladen og at eg farves af ammoniakdampe.

Problemet skal derfor løses ved ondets rod – nemlig ved at undgå flyveasken i betonen og ved en bedre fugtstyring i byggeriet.

Entreprenører og betonindustrien bør alvorligt overveje, om man ikke fremover bør levere byggeri med en renere beton – fri for flyveaske. Flyveaskebeton kan man så bruge i udendørs anlægsopgaver, hvor der sikker ikke er de samme problemer.

Samtidig bør entreprenørerne få mere styr på fugt og udtørring af byggeriet. Det er i øvrigt ret pinligt for byggeriets parter, at man fra lovgivernes side ser sig nødsaget til at indføre krav i Bygningsreglementet til højeste fugtniveau ved aflevering af byggeri i et forsøg på at dæmme op for skimmelproblemer og tilsvarende fugtrelaterede problemer, blot fordi de udførende ikke selv er i stand til at styre byggeprocessen.

Fugtproblemerne er jo ikke af nyere dato. Vi har kendt dem i over 25 år, hvor de har været årsag til omfattende skader og dyre syn- og skønssager. Det løses ikke alene ved at føre fugtspærren op bag fodpanelet, som Trine Tindborg anfører, når man i øvrigt vælger at lægge trægulve på et underlag, der mere minder om en ”svimmingpool” end et forsvarligt undergulv.

Og man kan spørge sig, hvorfor entreprenørerne ikke følger betonindustriens egne anbefalinger om af bruge hurtigtørrende beton til underlag for gulve, så man undgår de uhensigtsmæssige opfugtninger. Svaret er sikkert, at det er dyrere end almindelig beton. Og al respekt for at man fokuserer stift på bundlinjen, men det fjerner måske samtidigt blikket fra de rigtige løsninger.

Vi må blot konstatere at begrebet ”Grøn beton”, som man så kraftigt har forsøgt at markedsføre, er ved at få en noget hul klang, når man samtidig ved at cementproduktion er den mest CO2-belastende af alle byggematerialer, siger Bjarne Lund Johansen, Træinformation.

tøtte