Dansk universitetscenter i Kina

Industriens Fond sikrer opførelse af dansk-kinesisk universitetscenter til 80 mio. kr. i Beijing

18-09-2009

Et strategisk samarbejde mellem Videnskabsministeriet og Industriens Fond sikrer nu, at planerne om et dansk universitetscenter i Beijing kan realiseres. En bygning til Det danske universitetscenter i Beijing – Industriens Fonds Hus - skal danne optimale rammer for et samarbejde om forskning og universitetsuddannelser mellem Danmark og Kina. Universitetscenteret vil bl.a. skulle fungere som et ansigt for
dansk erhvervsliv over for Kina.

Industriens Fond har besluttet at sikre, at der er en ramme på op til de 80 mio. kr., som ministeriet vurderer, det kræver at gennemføre opførelsen af en bygning til et nyt dansk universitetscenter ved Kinas hovedstad Beijing.

Danske teknologiske løsninger kan anvendes i forbindelse med selve byggeriet af det nye universitetscenter. Samtidig får dansk industri og erhvervsliv et endnu stærkere, kinesisk forskningsnetværk og gode muligheder for at drage nytte af Kinas voldsomme vækst inden for forskning og innovation, hvilket vil højne dansk industris konkurrenceevne.

”fortsættes…”



- Vi påtager os rollen som ledende sponsor på byggeriet, men ser frem til, at vi i samarbejde med andre fonde og private virksomheder kan sikre gode rammer for den ønskede forskning og undervisning. Samtidigt forestiller vi os, at byggeriet kan blive et vindue for dansk teknologi, ligesom vi håber, at universitetscenteret kan blive et godt anker for danske virksomheders kontakt til den kinesiske forskningsverden, siger Mads Lebech, adm. dir. i Industriens Fond.

Initiativet er et led i den strategi for vidensamarbejde mellem Danmark og Kina, som videnskabsminister Helge Sander fremlagde sidste år. Universitetscenteret etableres ved Det Kinesiske Videnskabernes Akademis Universitet på en helt ny universitetscampus nord for Beijing. Det ventes at få 300 kandidatstuderende. Hertil kommer 75 ph.d.studerende og 100 forskere ligeligt fordelt med halvdelen fra hvert af de to lande. Driften af det nye universitet beløber sig til ca. 100 mio. kr. om året, som finansieres af det kinesiske universitet, de danske universiteter og den danske stat i fællesskab.

Da finansieringen af selve byggeriet med Industriens Fonds sponsorat nu er sikret, forventes det, at universitetscentret kan påbegynde sine aktiviteter næste år og flytte i egen bygning i 2012-2013. Dansk industri og erhvervsliv får med det nye universitetscenter stærkere, kinesiske forskningsnetværk og gode muligheder for at drage nytte af Kinas voldsomme vækst inden for forskning og innovation. Det vil højne dansk industris konkurrenceevne.

- Det har afgørende betydning, at Danmark - som følge af et tæt offentligt-privat samarbejde - nu er blandt de første lande til at etablere et egentligt universitetscenter i Kina. Det giver danske studerende, forskere og erhvervsfolk adgang til et af verdens hurtigst voksende udviklingscentre på forskningsområdet. Det bliver en god platform for et tæt vidensamarbejde, der kan styrke vor konkurrenceevne, siger videnskabsminister Helge Sander.

Bevillingen fra Industriens Fond sker på baggrund af en aftale mellem de danske universiteter og det kinesiske universitet, som ventes underskrevet inden årets udgang. Universiteterne ventes at forpligte sig for en femårig periode, men Videnskabsministeriet og Industriens Fond forventer, at driften kan sikres i en betydelig længere periode.

Industriens Fond garanterer rammen på 80 mio. kr., men ser gerne, at bredere dele af erhvervslivet og andre fonde kan inddrages i finansieringen. Virksomheder og fonde kan lægge navn til f.eks. kantine, auditorier, o.s.v. Byggeriet vil også give mulighed for, at danske teknologiske løsninger kan anvendes konkret, så der bliver tale om et energirigtigt og miljøvenligt byggeri.

- Jeg forventer, at dansk erhvervsliv vil engagere sig i sagen, da det vil give den enkelte virksomhed særlig nære relationer til miljøet på universitetet og adgang til ny viden og teknologi. Dermed kan det understøtte varetagelsen af virksomhedens interesser på det kinesiske marked” siger Mads Lebech .

tøtte