Der er tænkt meget beton ind i Teknologisk Institu

Beton til bæredygtigt byggeri

Beton er kernen i fremtidens energiproducerende huse, spår fremtidsforsker

10-09-2009

- Fremtidens bæredygtige byggeri kan producere energi. Derfor skal byggebranchen fremover levere løsninger frem for råmaterialer, spår fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe fra Trends and Changes.

Og her har beton en grundlæggende berettigelse, bl.a. fordi beton kan varmeakkumulere, altså optage varme i dagtimerne og afgive den igen, når temperaturen falder om natten. På den måde er betonen med til at holde bygninger varme og kolde, og dermed mindskes temperaturudsving og energiforbrug.

Der er mere spændende udvikling i gang på betonområdet, bekræfter centerchef Mette Glavind fra Teknologisk Institut:

- Beton er i sig selv et glimrende materiale til bæredygtigt byggeri. Byggeri med tunge materialer som eksempelvis beton giver en besparelse i bygningens energibehov på ca.10 pct. Det hænger sammen med, at jo højere densitet et byggemateriale har, jo større er evnen til varmeakkumulering, forklarer Mette Glavind.

”fortsættes…”




- Derudover er vi på Teknologisk Institut i gang med at forfine metoder til at gøre varmeakkumuleringsevnen endnu bedre, blandt andet ved at øge overfladearealet med riller og lignende, så betonen i endnu højere grad hjælper til med opvarmningen. Energiforbruget kan mindskes meget, når betonen bruges rigtigt, understreger Mette Glavind.

Teknologisk Institut har også startet et nyt projekt under Højteknologifonden, hvor et faseskiftende materiale skal blandes i betonen for derved at gøre materialet endnu bedre til at opbevare og afgive energi. Dermed kommer vi endnu tættere på de energiproducerende boliger.

Et andet forsøg på Teknologisk Institut er EnergyFlexHouse, der består af to huse. Et EnergyFlexLab, hvor der foregår udvikling og test af en række energieffektive løsninger, og et EnergyFlexFamiliy, hvor nye løsninger testes af en familie. Formålet er at vise, at de tekniske muligheder er til stede for at sikre et årligt energiforbrug på 0 kWh for en dansk familie. Her afprøves det faseskiftende materiale i praksis, bl.a. i gulve af beton.

- Det faseskiftende materiale er nogle små plastkapsler, der ligner sukker og har en kerne af paraffinvoks. De optager varme ved højere temperaturer og afgiver varmen igen, når temperaturen falder. Det sker helt automatisk, fordi paraffinen bruger varmen til at blive flydende, og afgiver varmen, når det bliver koldere, og den størkner. Ved at blande kapslerne i beton, øger vi betonens evne til at varmeakkumulere, forklarer Mette Glavind.

I det hele taget er det ofte betonens evne til at lagre varme, der er i fokus i lavenergibyggerier. Termoaktive betondæk er for eksempel en hovedbestanddel i Skuespilhuset, som vandt Bæredygtig Beton Prisen i marts 2009. Princippet er, at betonen lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere til opvarmning, mens køling sker med hjælp af havvand. Dermed står betonen for 30 pct. af opvarmningen, mens der spares hele 75 pct. på energiforbruget til køling.

- Det er meget interessant, at et byggemateriale som beton kan gøres aktivt. Det er en robust løsning, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at beton vil spille en stor rolle i fremtidens bæredygtige og energiproducerende boliger, fastslår Mette Glavind.


Bæredygtig beton:
- Beton er et bæredygtigt materiale, der består af de naturlige råstoffer sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at materialet er uorganisk og derfor ikke bidrager til råd og svamp i boligen.
- Samtidig findes materialerne overalt på Jorden, så beton kan produceres lokalt og transportomkostninger og energiforbrug holdes nede.

- Beton har en god varmeakkumulering. Det betyder, at betonen optager varmen i dagtimerne og afgiver den igen, når temperaturen falder om natten. Det mindsker temperaturudsving og energiforbrug.
- Rå betonvægge og -gulve kan optage et vist omfang CO2 og andre skadelige stoffer.

- Beton holder til mange generationers brug, hvilket er en vigtig parameter for ansvarligt byggeri.
- I Danmark genbruges omkring 95 procent af den nedrevne beton. Nedknust beton anvendes primært til vejbygning, hvor det er et eftertragtet materiale. Restprodukter fra anden industri anvendes i produktionen af beton i stedet for cement, hvilket sparer råstoffer og energi.

tøtte