Det stiller krav til såvel teknik som logistik at rive en bygning ned midt i København
08-09-2009
Berlingske-karreen i det indre København har gennemgået en gennemgribende renovering, som har stillet store krav til logistik, sortering og genanvendelse af byggematerialer.
Hele Berlingske-karreen i hjertet af København, har de sidste par år været under omfattende renovering og ombygning for at skabe optimale arbejdsmæssige rammer for en lang række af husets kendte mediebrands, bl.a. Berlingske Tidende, B.T., Urban, ErhvervsBladet og Weekendavisen.
Herudover er der etableret et nyt og spændende parkeringshus i tre etager med 190 p-pladser. Parkeringshuset Berlingske Karré er en del af den nye og spændende shopping Karré - som omkranses af Pilestræde, Gammel Mønt, Antonigade og Sværtegade, hvor der i øjeblikket etableres en række nye og spændende butikker i stueetagen.
- Vi startede i midten af karreen, hvor vi skulle gøre klar til opbygning af en ny p-kælder, fortæller ingeniør Kasper Sørensen fra Søndergaard Nedrivning ApS, som er en af mange entreprenører på opgaven.
- Til at begynde med nedrev vi en 4 etagers bygning på 3.000 etagekvm. og en 2 etagers parkeringskælder. Herefter fulgte en større anlægsopgave med jordanalyser og miljørigtig bortskaffelse af ca. 800 tons jord i forskellige klassifikationer, samt indbygning af drænlag i hele den nye p-kælders underbund.. Sideløbende og efterfølgende med disse aktiviteter har vi ryddet ca. 23.000 etagekvm. af primært kontormiljøer, som det vi kalder selektiv nedbrydning. Det har genereret mere end 11.000 ton byggemateriale, som undervejs i projektet er blevet kildesorteret og kørt til genbrug.
”fortsættes…”
- Det har været en interessant opgave med mange spændende udfordringer. Alene logistikken med ind- og udkørsel af de mange ton byggematerialer, har været lidt af en udfordring. Der er trods alt tale om begrænsede tilkørselsforhold, smalle gader, porte og et stærkt trafikeret område i Københavns midtpunkt.
Herudover har vi måttet understøtte, afstive og sikre mange dele af de gamle bygninger for at undgå sammenstyrtning, i de områder, hvor vi i forbindelse med den selektive nedrivning, har fjernet gavle og i nogle tilfælde hele etagedæk, forklarer Kasper Sørensen.
- Selektiv nedbrydning betyder, at vi kildesorterer. Det vil sige, at vi opstiller et antal affaldscontainere og løbende sørger for at neddele og sortere alt affald f.eks. gips, isolering, træ og beton. Det har været lidt specielt på netop denne sag, fordi adgangsforholdene har været temmelig træge samtidig med, at det har krævet opfindsomhed og fleksibilitet at finde plads til containere og materialeoplag, fortæller formand Anders Nielsen fra Søndergaard Nedrivning.
Der vil fortsat være håndværkere på Berlingske Karré det næste stykke tid. I øjeblikket er Søndergaard Nedrivning sammen med en række andre håndværkere i gang med arbejder i de endnu ikke åbnede butikker rundt om Karréen. Den nye og meget moderne p-kælder med liftparkering i tre etager, er åbnet for publikum, ligesom flere af de spændende butikker omkring karreen allerede er åbnet.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning og Miljøsanering
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner