UgensErhverv.dk
Energieffektivisering der batter

Energieffektivisering der batter

Ingeniører fra 12 lande peger i fælles klimaudspil på, at energieffektivisering er vejen frem, hvis CO2-udledningen for alvor skal begrænses

04-09-2009

Verden kan stadig nå at tage trykket af den globale opvarmning inden 2050 og dermed holde stigningen i den globale temperatur under 2 grader, konkluderer ingeniører fra hele verden

Vi ved, hvilke teknologier, der skal til for at løse opgaven – og mange af dem er allerede på markedet. Det er budskabet fra ingeniører fra 12 lande, samlet i projektet Future Climate.

Gennem et helt år har ingeniørorganisationer fra 12 lande - med i alt 1,3 mio. ingeniører - arbejdet med at lave nationale klimaplaner og andre tiltag, som kan reducere udledningen af drivhusgasser

"fortsættes..."


Og meldingen fra Ingeniørforeningens formand Lars Bytoft er klar:

- Det er muligt at gennemføre markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser ved hjælp af allerede kendte teknologier. Men det forudsætter bindende mål, og at verdens lande – allerede inden 2012 – udvikler konkrete planer for, hvordan de vil reducere udledningen af drivhusgasser frem mod 2050, siger han.

Organisationerne bag klimaprojektet Future Climate – Engineering Solutions har netop været samlet i København for at præsentere et globalt ingeniør-indspil til COP15 mødet i København senere på året.

En af hovedpointerne i rapporten fra Future Climate projektet er, at en stor del af reduktionerne kan høstes gennem energibesparelser. Flere af organisationerne forventer således, at man på nationalt plan vil kunne reducere udledningen af drivhusgasser med op til 50 pct. - alene gennem energieffektiviseringer inden for områder som industri, byggeri og transport.

- Energieffektiviseringer er simpelthen det område, hvor vi får mest valuta for pengene. Derfor bør energibesparelser indgå som et centralt element i enhver bestræbelse på at reducere udledningen af drivhusgasser, siger Lars Bytoft.

- Med Future Climate projektet har vi vist, at det ikke er de teknologiske løsninger, som er barrieren for at bremse den globale opvarmning. Derfor håber jeg, at resultaterne fra projektet vil inspirere til ambitiøse og modige beslutninger, når politikerne mødes til klimatopmødet i København til december, siger Lars Bytoft.

tøtte

Se den samlede rapport med ingeniørernes konklusioner og anbefalinger til COP15-mødet her…

Se Future Climates hjemmeside her…


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner