UgensErhverv.dk
Optimera og Brdr. Dahl samler organisationenJesper Svendsen (tv) og Lars Fournais vil øge konk

Optimera og Brdr. Dahl samler organisationen

Brødrene Dahl a/s får fælles direktion med Optimera

01-09-2009

Som en konsekvens af behovet for at centralisere, optimere og effektivisere alle forretningskritiske processer og funktioner, har Saint Gobain, som i Danmark ejer og driver Brødrene Dahl a/s og Optimera Danmark A/S, besluttet at lade den nuværende direktion i Brødrene Dahl, med adm. direktør Lars Fournais og CFO Jesper Svendsen i spidsen, overtage direktionsansvaret i Optimera Danmark.

I forbindelse med den gennemførte beslutning om at sammenlægge back-office funktionerne i de to virksomheder har Optimera Danmarks hidtidige adm. direktør, Arnold D. Johansen, valgt at fratræde. Søgningen efter en kædedirektør i Optimera Danmark vil gå i gang snarest muligt.

Beslutningen medfører, at Brødrene Dahl og Optimera Danmark fra dags dato integrerer alle back-office funktioner i én organisation. Sammenlægningen af de to virksomheders back-office funktioner vil være fuldt ud gennemført inden udgangen af 2010 og har som målsætning at opbygge mere konkurrencekraft i begge virksomheder.

De to selskabers forretningsenheder og brands fortsætter helt uden ændringer med egne, selvstændige salgsorganisationer. Den gennemførte beslutning vil således ikke på nogen måde berøre de to virksomheders kunder, som fortsætter deres samarbejde med henholdsvis Brødrene Dahl og med Optimera Danmark på uændrede vilkår.


”fortsættes…”



- Med afsæt i de aktuelle markedsvilkår har vi naturligvis fuldt fokus på at optimere, effektivisere og søge besparelser, hvor det er muligt - men bestemt også på at sikre lønsom drift og på at styrke vores forretningsmæssige aktiviteter i fremtiden.

Ligesom det er tilfældet på globalt plan, er det også i Danmark vores faste målsætning at være blandt de tre dominerende aktører inden for vores respektive forretningsområder. Med det gennemførte tiltag tager vi nu et stort skridt til også at indtage denne position i Danmark.

Vi vil med andre ord allerede nu forberede os på, at de to virksomheder er toptrimmede og har styrken, kompetencerne og en back-office organisation, som sikrer, at vi er konkurrencedygtige, når finanskrisen er overstået, og markedet inden for handel med og distribution af byggematerialer kommer på normalt niveau igen, siger Kåre O. Malo.
Han er bestyrelsesformand i Brødrene Dahl a/s og i Optimera Danmark A/S og CEO i Saint-Gobain Nordic Distribution AB, som er blandt de største aktører i Norden inden for handel med byggematerialer. Det er La Compagnie de Saint-Gobain S.A. som ejer både Brødrene Dahl og Optimera Danmark.

- Ved at optimere og effektivisere de forretningskritiske processer i Optimera Danmark og udnytte de åbenlyser muligheder for at supplere hinanden, er jeg overbevist om, at både Optimera Danmark og Brødrene Dahl vil få styrket deres konkurrencekraft, effektivitet og lønsomhed. Og hermed er vejen banet for at ekspandere, skabe vækst og udnytte de markedsmæssige muligheder, når byggesektoren igen kommer tilbage på et mere normalt niveau, siger Lars Fournais.

- I den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at medarbejderne i de to organisationer i den kommende proces i enhver henseende er ligeværdige, og at de i fællesskab vil få ansvaret for at bidrage til at udvikle de forretningsmæssige aktiviteter i overensstemmelse med ledelsens strategiske målsætninger.«

- Med disse ændringer har vi fået et endnu stærkere fundament, og jeg er overbevist om, at begge virksomheder - på trods af finanskrise og aktuel opbremsning i byggeriet - er parate til at gå mod strømmen og fortsat satse på styret vækst inden for de områder, hvor vi kan gøre en forskel for vores kunder, leverandører, medarbejdere - og for vores ejere, siger Lars Fournais.


tøtte




Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner