UgensErhverv.dk
Køb din egen forlystelsesparkForlystelsesparken kan blive et stort aktiv for in

Køb din egen forlystelsespark

Tidligere forlystelsespark ved en af Danmarks bedste badebyer er sat til salg

01-09-2009

Lige uden for en af Danmarks mest populære badebyer Marielyst på Falster, ligger et helt privat forlystelsesområde, som næsten kan sammenlignes med Michael Jacksons Neverland. Der er godt nok ikke så mange mekaniske forlystelser. Til gengæld kan ejeren Jørgen Lykkegaard boltre sig på 196.000 kvm. skøn natur med bl.a. to store søer, hvor små både er klar til at sejle ud blandt de mange karper, der svømmer rundt.

Området var tidligere en offentlig forlystelsespark, men de seneste ti år har det ligget øde hen. Derfor ønsker Jørgen Lykkegaard nu at sælge parken. Med købet følger bl.a. et stort legeland samt et kæmpestort udendørs svømmeland flankeret af en vandruchebane, som for ti år siden var Danmarks største. Desuden masser af bygninger, der tidligere var forbeholdt cafeterier, kiosker, mødelokaler, toiletter m.m.

- Naturligvis trænger hele området til en renovering, men for den kommende ejer vil der være mange nye indtægtsmuligheder. Bl.a. har kommunen givet tilladelse til at der på området kan opføres 60 campinghytter, hvoraf mange vil kunne lægges direkte ud til søerne, så gæsterne faktisk kan sidde på deres egen veranda og fiske. Tilladelsen inkluderer desuden 300 teltpladser, fortæller Jørgen Lykkegaard.


”fortsættes…”


- Et rideområde med mulighed for opstaldning kunne forbeholdes gæster, der vil medbringe deres egne heste. Et andet område er velegnet til sommerkoncerter. Ønsker den kommende ejer at overdække vandlandet, vil det give en god indtjening også i vinterhalvåret.

1,1 mio. turister besøger årligt Marielyst, som bl.a. tiltrækkes af den 13 km. lange badestrand. Byen har mange charmerende restauranter, caféer og butikker. Til gengæld er der ikke så mange forlystelser i området. Nutidens turister er kræsne og vil underholdes. Derfor vil en forlystelsespark blive et stort aktiv for området – og for den rette køber, fremhæver Jørgen Lykkegaard, der har sat jendomsmæglerfirmaet Syddan til at forestå salget.


tøtte




Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner