Arkitekturpolitik som styringsværktøj

Akademisk Arkitektforening opfordrer alle kommuner til at udvikle en langsigtet arkitekturpolitik og føre den ud i livet

27-08-2009

- Det centrale i hele diskussionen af regeringens finanslovsforslag er, at vi skal bruge pengene med omhu – og det kan meget vel betyde til langsigtede investeringer som f.eks. energirenoveringer, forskning i bæredygtigt byggemateriel og byggeprocesser.

Det siger formanden for Akademisk Arkitektforening (AA), Rikke Krogh i en kommentar til en række økonomers og analytikeres anbefaling om at holde lidt igen med investereringer i byggeriet for at undgå overophedning

- Akademisk Arkitektforening opfordrer alle kommuner til at udvikle en langsigtet arkitekturpolitik og føre den ud i livet. For arkitekturpolitik handler ikke nødvendigvis om at bygge nyt og stort. Arkitekturpolitik kan tage udgangspunkt i det eksisterende med langsigtede visioner for, hvordan en kommune f.eks. skal udvikle by og land, brande sig eller se ud i fremtiden.

Indirekte kan en kvalitetsbevidst arkitekturpolitik også fungere som et styringsværktøj i den enkelte kommunes planlægning - et styringsværktøj, der imødegår såvel fejlinvesteringer i planlægningen af det fysiske miljø som fejlinvesteringer i det offentligte og private byggeri. Dét er bæredygtig udvikling af Danmark og dermed ansvarlig finanspolitik, understreger formanden for Akademisk Arkitektforening.

”fortsættes…”





Rikke Krogh understreger, at Akademisk Arkitektforening er glad for, at offentligt byggeri – hospitaler, daginstitutioner, plejehjem og infrastruktur – prioriteres i finanslovsudspillet for 2010.

- Der er tale om investeringer, der skulle foretages under alle omstændigheder, og som er hårdt tiltrængte inden for alle de nævnte områder. De investeringer, finanslovsforslaget lægger op til, er med andre ord absolut nødvendige.

Når det så er sagt, er det vigtigt at forholde sig til, hvad økonomerne siger; at det ikke er nok blot at pumpe midler ind i byggesektoren, for så stiger priserne, og det medfører overophedning. Hvad økonomerne imidlertid glemmer er, at man ikke uden videre kan afgrænse byggeriet som en uafhængig og selvstændig branche. For byggeriet er en del af en lang fødekæde, hvor efterspørgslen sætter gang i industrien og dermed skaber både arbejdsplader og vækst, pointerer Rikke Krogh.

tøtte