To ufærdige Komfort Huse kan ikke bygges som passivhuse uden for store meromkostninger
26-08-2009
Da Saint-Gobain Isover præsenterede projekt Komfort Husene i starten af 2007 var tidsplanen klar: De 10 huse uden varmeinstallation, der skulle føre dansk byggeri op i verdenseliten inden for energieffektivt byggeri, skulle være klar til salg og passivhuscertificerede i 3. kvartal 2008.
Mange af forventningerne til det innovative og ambitiøse projekt blev da også indfriet, og i dag fremstår otte af husene som flotte eksempler på, at passivhuse ikke behøver være som de tyske passivhuskasser blottet for personlighed.
En finanskrise og efterfølgende konkurser kom dog i vejen for flere af projekterne, og passivhusene til priser på mellem 3,8 og 6,4 mio. kr. har vist sig overordentligt svære at sælge. I dag - godt et år efter husene skulle være klar til salg - er fire af husene lejet ud, fire står ubrugte hen og to er slet ikke færdige.
Alle de otte færdigbyggede huse er netop blevet passivhuscertificerede, mens de to huse på Stenagervænget 41 og 51 begge har været ramt af konkurser, opgørelse af konkursboet og dermed byggestop.
Ikke egnet til passivhus
Allerede i forsommeren faldt det på plads, at byggefirmaet Villa Vision, som allerede succesfuldt har opført to af de nu certificerede Komfort Huse, overtog byggeriet af Stenagervænget 51, der var ca. kvart færdigt. Med på sidelinjen fik de Esbensen Rådgivende Ingeniører a/s, som også var med som rådgiver på Villa Visions passivhuse på Stenagervænget nr. 47 og 49.
Esbensens installationsingeniør Amdi Schjødt Worm gik straks i gang med at foretage beregninger på energiforbruget i det ufærdige hus, og kunne nu se, at huset ikke ville kunne bygges som passivhus uden uforholdsmæssigt fordyrende tiltag.
- Det er svært for mig at sige, hvad der har været galt med de gamle beregninger, da jeg ikke har kunnet få adgang til dem. Så vi har lavet beregningerne fra bunden, for at finde ud af, om det kunne blive til et passivhus eller ikke. Og vores konklusion er, at det kunne det ikke, hvis det stadig skulle være rimeligt rent økonomisk, siger Amdi Schjødt Worm, der ikke kan pege på én tungtvejende og helt konkret grund til, at huset ikke ville kunne bygges som passivhuse.
- Der kan være mange årsager til det, og det er helt sikkert en kombination af mange ting. Men som udgangspunkt er det svært at lave et etplanshus som passivhus. Det vil kræve meget store mængder isolering og et meget stort og effektivt ventilationsanlæg, forklarer installationsingeniøren.
Energiklasse 0 med solceller
Huset på Stenagervænget 51 vil derfor nu blive bygget som lavenergiklasse 0, hvilket betyder, at huset lever op til de krav, der vil blive stillet til energiforbrug i 2020. For at leve op til fremtidens krav vil huset få solceller, hvilket ironisk nok vil resultere i en mindre elregning end et tilsvarende passivhus uden solceller. Huset forventes færdigt omkring d. 1. november.
Energirammen for huset i energiklasse 0 med solceller er således 1,0 kWh/m2/år. Uden solceller ville energirammen være 40,8 kWh/m2/år. Til sammenligning er energirammerne for Villa Visions to andre passivhuse på Stenagervænget på hhv. 28 kWh/m2/år og 32 kWh/m2/år, viser Amdi Schjødt Worms beregninger.
louise@odsgard.dk
Stenagervænget 41
Huset på Stenagervænget 41 er ved at blive købt af en entreprenør, som ønsker at færdigbygge huset og selv flytte ind i det med sin familie. Han har valgt ikke at færdiggøre huset som passivhus men derimod som hus i lavenergiklasse 1, oplyser Saint-Gobain Isover.
Markedsleder inden for tagrender og tagplader
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Elselskabet Grøn Elforsyning har efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ringet til forbrugere uden at have deres samtykke og vildledt dem under disse samtaler. Forbrugerombudsmanden politianmelder nu for anden gang virksomheden