UgensErhverv.dk
Solidt resultat fra Rambøll- Markedssituationen er fortsat udfordrende, siger

Solidt resultat fra Rambøll

Infrastruktur, telekommunikation, vindenergi og klima driver væksten hos Rambøll

21-08-2009

Rambøll Gruppen leverede i første halvår et solidt resultat, der afspejler, at virksomheden succesfuldt har formået at tilpasse sig den vanskelige globale markedssituation.

Rambøll Gruppens samlede ordrebog ligger på samme høje niveau, som ved udgangen af 2008. Samtidig er koncernen stort set gældfri og har en bevilget låneramme på 1 mia. kr.
- Dermed står Rambøll godt rustet til at imødegå den globale markedssituation og til at forfølge vore vækststrategi, fremhæver koncernchef Flemming Bligaard Pedersen.

Virksomhedens omsætning steg ved konstante valutakurser med 4 pct. til 2.830 mio. kr.. Den organiske vækst udgjorde 2 pct., mens 2 pct. kom fra tilkøbte virksomheder. Den organiske vækst blev især genereret i Danmark, Norge, Sverige og Finland samt inden for telecom i Indien, mens den akkvisitive vækst kom fra sidste års opkøb af IMIsoft i Indien samt mindre opkøb i Norge og Sverige.

Forringelser i fremmede valutaer, særligt GBP, SEK og NOK havde imidlertid en negativ effekt på vækstraten i danske kroner på 5 pct.. Driftsresultatet før goodwillafskrivninger udgjorde 176 mio. kr., og driftsmarginalen var 6,2 pct. Resultatet før skat var 122 mio. kr..


”fortsættes…”



Siden 2004 har Rambøll Gruppen mere end fordoblet sit medarbejderantal. Rambøll Gruppen havde ved udgangen af andet kvartal 8.763 medarbejdere, hvilket er 400 medarbejdere flere end for et år siden. Antallet af medarbejdere er imidlertid faldet med 85 medarbejdere, siden udgangen af 2008 som følge af, at det desværre har været nødvendigt at tilpasse organisationen inden for byggeområdet til de ændrede markedsvilkår.

- Efter flere års rekordvækst oplever vi nu en periode med lave og inden for enkelte af vores segmenter negative vækstrater. Vi oplever afmatningen inden for byggeriet, særligt i Storbritannien og Mellemøsten, men også i de nordiske lande.
Det har en negativ effekt på denne del af vores forretning, og vi tager de initiativer, der er mulige for at omplacere berørte medarbejdere til andre forretningsområder.

Vores operationelle fleksibilitet og tilpasning af organisationen til markedsvilkårene vil også i andet halvår af 2009 have vores fulde opmærksomhed, siger koncernchef Flemming Bligaard Pedersen.

Omvendt oplever Rambøll høj aktivitet og mange muligheder inden for infrastruktur, telekommunikation, vindenergi og klima. I et meget konkurrencepræget marked er den samlede ordrebog således fortsat på et højt niveau, hvilket bl.a. hænger sammen med en række store vundne projekter i første halvdel af 2009. Herunder en tunnelløsning under Femern Bælt, en ny bydel i Nordhavnen i København og udvikling og vedligehold af studieadministrative it-systemer for UNI-C (Danmarks it-center for uddannelse og forskning).


Hårdere markedsvilkår inden for enkelte markedssektorer ændrer ikke på målet om at engagere sig i nye vækstmarkeder.
- Markedssituationen i den resterende del af 2009 er fortsat udfordrende, men vi står stærkt rustet grundet stor diversitet i vores kompetencer, ydelser og geografiske tilstedeværelse. Samtidig giver vores økonomiske fundament et godt grundlag for fremtiden.

Ved udgangen af første halvår 2009 er vi stort set gældfri. Vi har dertil en bevilget låneramme på 1 mia. kr., som vi kan bringe i spil, når vi forfølger vores vækststrategi, der blandt andet fokuserer på at styrke os, hvor vi allerede er samt etablere os på nye vækstmarkeder, siger koncernchef Flemming Bligaard Pedersen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi