Kollektiv trafik, elbiler og kørselsafgifter er blandt de varme emner på Aalborg Universitets Trafikdage
21-08-2009
Folketingets trafikordførere sætter klima og transport på dagordenen på mandag den 24. august, når de deltager i åbningsdebatten ved Aalborg Universitets Trafikdage.
Det er 16. gang, der holdes Trafikdage på Aalborg Universitet..
Arrangørerne bag Trafikdage er Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet.
På konferencen vil Henriette Kjær fra de Konservative fremlægge regeringens klima- og transportpolitik. Dernæst vil Martin Lidegaard fra den grønne tænketank CONCITO lægge op til en rundbordsdiskussion mellem de trafikpolitiske ordførere (se vedhæftede oplæg).
Fra VKO flertallet deltager Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti og Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre, og fra oppositionen medvirker Per Clausen fra Enhedslisten og Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti.
Der skal diskuteres kollektiv trafik, elbiler og kørselsafgifter, og nogle af spørgsmålene til de trafikpolitiske ordførere lyder:
- Hvor mange år må der gå, før vi har et færdigt hurtigtog-system mellem de store by-koncentrationer, og hvornår skal det være elektrificeret?
- Hvor mange procent af Danmarks persontransport-kilometre bør i 2020 køres i elbil, og hvad skal sikre en hurtig indfasning? Skal det offentlige fx gå foran i brug af elbiler?
- Er den primære hensigt med indførelsen af kørselsafgift at dæmpe transportsektorens forurening eller at bekæmpe trængsel i de store byer? Og bør kommunerne eventuelt have mulighed for at opkræve en særlig kommunal tillægsafgift for kørsel på den enkelte kommunes veje, så pengene kan bruges til forbedring af kommunens transportinfrastruktur?
Med sommerens mange udmeldinger på infrastrukturområdet er der ingen tvivl om, at der bliver tale om en levende debat, som lægger op til de mange faglige indlæg mandag eftermiddag og hele tirsdagen. Der vil blive præsenteret i alt ca. 65 papers og afholdt ni Workshops/Special Sessions, og der bliver rig lejlighed til også at høre om andre trafik- og transportemner.
Der vil bl.a. blive sat fokus på beslutningsforløbet for store trafikanlæg i Danmark eksemplificeret ved den jyske længdebane og en fast Kattegatforbindelse. I samme boldgade vil der blive præsenteret en indledende samfundsøkonomisk vurdering af en fast Kattegatforbindelse.
Også Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked vil blive belyst i et indlæg. Et andet handler om energi- og CO2-mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007, som er ekstra relevant i en tid, hvor det diskuteres om transportens afgifter skal omlægges til kørselsafgifter.
Bilen og det sociale liv – er vi på vej mod en ”post car future”? hedder et andet indlæg. I givet fald er det godt, at Odense præsenterer sin nye cykelstrategi. Og hvis bilen ikke helt forsvinder, kan vi måske have nytte af indlægget ”Bilisters handlinger – mellem, retsnorm og praksis”.
På den mere tekniske side vil den samfundsmæssige nytte af bedre trafiksignaler og effekten af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land blive belyst. Forskerne fortæller også om nytten af GPS data til en national rejsehastighedsdatabase og til beregning af køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds. Alt sammen nyttige redskaber når kommunerne skal prioritere skattekronerne.
tøtte
Læs mere om Trafikdage her…
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Alt i overdækning. Dansk design.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Færdigmalet Træbeklædning
Leasing af varebiler. Altid fri km.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Magasinet udgives i sam-arbejde med VinduesIndustrien
Online leasing af varebiler med ét klik.
Prisstigningen skyldes ifølge Vejdirektoratet primært højre priser på grus, stål og aluminium, samt håndtering af jord
1,1 mio. danske pendlere kan se frem til en hjælpende hånd til at betale for de højere benzin- og dieselpriser. Lovforslag skal hastebehandles, inden Folketinget går på en lang sommerferie
Stilladssektionen i DI Byggeri oplever rekordstor interesse for stilladsmontøruddannelsen. Mere end 400 elever er nu i gang på landsplan
For kun en uges tid siden offentliggjorde Thormann overtagelsen af Kabi Entrepreprise. Nu har entreprenøren også fundet manden, der skal sidde for bordenden