UgensErhverv.dk

Ny vindspærre sænker olieforbruget

Alubelægning nedsætter varmeudstrålingen og luner både i huset og på olieregningen.

10-02-2004

Danskerne skal spare på boligernes energiforbrug i de kommende år. Derfor efterlyses byggetekniske energispareløsninger med en kort tilbagebetalingstid, for det virker betydeligt mere motiverende på en bygherre.
Og det er lige præcis, hvad Tyvek Reflex er.
Det er en vindspærre belagt med et lag reflekterende aluminium, og den er et godt eksempel på en energiforbedring, som er simpel, og som batter noget.

Alubelægningen mindsker varmeudstrålingen fra huset med op til 94%, og det sænker varmeforbruget med 10% i forhold til en almindelig vindspærre ifølge beregninger foretaget af leverandøren Burcharth. For et 130 kvm. parcelhus med en årlig varmeregning på 13.000 kr. kan der opnås en besparelse på 1.300 kr.
Ikke dårligt i betragtning af at merudgiften ved at bruge aluvindspærren, i forhold til den traditionelle vindspærre, ikke er på mere end godt 2.100 kr. for det samme hus. På det typiske 130 kvm. parcelhus skal der bruges 110 kvm. vindspærre, og da Tyvek Reflex koster knap 28 kr. pr. kvm., giver det en samlet materialeudgift til aluvindspærren på 3.080 kr.

Målt op mod husejerens fremtidige besparelse på olieregningen er den ekstra udgift uden betydning. Skulle man nå samme effekt ved at øge tykkelsen på isoleringen, ville det kræve ekstra 30 mm materiale.

Foruden de varmeisolerende egenskaber, som værdsættes om vinteren, har vindspærren en kølende effekt om sommeren, fordi den tilsvarende holder strålingsvarmen ude.

Foreløbig moderat interesse
Vindspærren har været på markedet knap et år uden dog at være blevet solgt i stort omfang indtil videre. Men den blev præsenteret som nyhed på Byggeri 2004 i Fredericia, og hos Burcharth tror man, at det bliver almindeligt at bygge med Reflex’en i fremtiden.
Både fordi der kommer skærpede krav til varmeisolering og energiforbrug, og fordi den giver nye muligheder i byggeriet.

- Foreløbig er det mest arkitekter, der har vist interesse for vindspærren. De lægger især vægt på de arkitektoniske muligheder for at begrænse vægtykkelsen med 30 mm. ved at bruge vindspærren, fortæller ingeniør Trine Mehlsen fra Burcharth og tilføjer, at håndværkerne foreløbig har været lidt tilbageholdende med at rive aluspærren ned fra hylderne i trælasten.

- De ser måske i første omgang på prisen, selvom det altså er betydeligt mere økonomisk for boligejeren på langt sigt. Den ekstra udgift ved at bruge Tyvek Reflex er tjent hjem på under to år, siger Trine Mehlsen og understreger, at man ikke behøver være specielt forsigtig under montering af Tyvek Reflex, idet vindspærren er lige så rivstærk som en normal vindspærre.
Blot skal den altid monteres, så alusiden vender ud mod luften i mellemrummet mellem det isolerende lag og facadebeklædningen.

Aluminium har nemlig den egenskab, at det er dårligt til at overføre varmen fra metallet til luften, og det er nøglen til vindspærrens varmebesparende egenskaber. Tyvek Reflex er øvrigt diffusionsåben med en Z-værdi på 0,3. Dermed kan konstruktionen tørre ud og rådskader undgås.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Uge 47: Konkurser i byggeriet (2)

Uge 47: Konkurser i byggeriet (2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen den seneste uge

Det hjælper ikke at løbe efter rotterne og skyde dem i rø…

Det hjælper ikke at løbe efter rotterne og skyde dem i rø…

Antallet af rotter er stigende, og det er især de private stikledninger, der fører fra private boliger ud til hovedledningerne, som er problemet

Sanistål får ny øverstkommanderende ved årsskiftet

Sanistål får ny øverstkommanderende ved årsskiftet

Claudio Christensen overtager fra 1. januar som adm. dir. i Sanistål fra Christian B. Lund, der stopper med omgående virkning

10 mia. kr. til blandede byer

10 mia. kr. til blandede byer

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne etableret en fond for blandede byer gennem opførelse af almene boliger, som tilføres samlet 10 mia. kr. frem mod 2035