UgensErhverv.dk

Få plads til installationerne med BIM

3D BIM-modeller gør det lettere at få plads til installationerne

20-08-2009

I NCC’s afdeling for projektering af installationer arbejder man udelukkende digitalt. Det betyder, at man bruger store, tredimensionelle BIM-modeller (Building Information Modelling), når bygningers el-, ventilations- og VVS-installationer tegnes.

Et af de tilbagevendende problemer, ingeniører møder, når de planlægger en bygnings installationer, er, at der sjældent er meget plads at tage af. Over lofterne og i skaktene skal man have plads til mange rør og ledninger, og derfor kan det ske, at man i projekteringen ved en fejl placerer flere elementer ovenpå hinanden. Det er selvsagt problematisk. Ofte opdages fejlen nemlig først på byggepladsen, og her skaber det let dyre forsinkelser.

I Det Digitale Byggeri er det en af hjørnestenene, at bygninger modelleres i 3D – det gælder også bygningers installationer. Netop gennem 3D-modellering og BIM kan man let undgå, at forskellige dele af installationssystemet kolliderer.


”fortsættes…”

Søren Søgård er chef i NCC’s afdeling for projektering af installationer, og han fortæller om metoderne:

- Kort fortalt betyder BIM og 3D-modellering, at vi tegner alle bygningens installationer som én stor 3D-model i programmet MagiCAD. Det vil altså sige, at vi ikke arbejder direkte i snit og planer. Fordelen opstår for alvor, når vi foretager kollisionskontrol på vores 3D-model.

Programmet Solibri Model Checker går simpelthen vores model efter i sømmene og opdager, hvis nogle objekter er placeret oveni hinanden. Det tager et par minutter, og den highlighter de steder, der er noget galt. Så er det lige til at gå ind og rette. Netop kollisionskontrollen er et uvurderligt instrument, når vi i dag planlægger installationer. Den forhindrer mange fejl, fremhæver Søren Søgård..

Selvom de fordele, der knytter sig til kollisionskontrol, muligvis er de vigtigste, man har oplevet i NCC, er de ikke de eneste. Også når det handler om visualiseringer, er der gevinster at hente ved digital modellering. Søren Søgård forklarer:

- Da vi arbejdede på installationerne i Waterfront Shopping, et butikscenter i Hellerup, ønskede arkitekten at udvide de ovenlysvinduer, der præger bygningens loft. Installationerne var imidlertid i forvejen komprimeret så meget som muligt. I 3D-modellen havde vi et udmærket visualiseringsværktøj, der kunne gøre det klart for arkitekten, at man ikke kunne rykke på noget. De samme muligheder har vi i øvrigt i forhold til de udførende. At se rørenes placering i en BIM-model kan give en bedre forståelse af det ønskede resultat, end planer og snit kan.

Det er tre år siden, Søren Søgård og hans kolleger i NCC’s installationsprojektering omlagde arbejdet til at foregå efter Det Digitale Byggeris retningslinjer.
Omlægningen har forandret afdelingens daglige arbejde og dens rollefordeling noget.

- Tidligere brugte afdelingens ingeniører meget tid på selv at tegne. Det har ændret sig, efter 3D-modelleringen er blevet rutine. Nu er det i højere grad projektassistenterne, der tegner, og vi ingeniører bruger tiden på overordnet planlægning og projektledelse. Alt i alt er der altså betydelige effektiviseringer at hente for virksomheder, der beskæftiger sig med installationsplanlægning, vurderer Søren Søgård.


tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner