UgensErhverv.dk
Ny opgaver til Midtjysk TotalbygMTJ bygger nyt hovedsæde for Dagrofa, Supergros, S

Ny opgaver til Midtjysk Totalbyg

Herning-virksomheden Midtjysk Totalbyg A/S bygger nyt hovedsæde for dagligvare-gigant i Ringsted

18-08-2009

Midtjysk Totalbyg A/S, MTJ, med hovedsæde i Herning har netop sikret sig ordren på opførelsen af det nye hovedsæde for Dagrofa-koncernen i Ringsted med Supergros, SPAR og SuperBest.
Samtidig har virksomheden sikret sig ordren på opførelse af en ny terminal og administrationsbygning for grossistvirksomheden Chokodan i Greve.

- Tiderne er udfordrende og markedet er trængt. Desto større er glæden over de nye opgaver, der oven i den eksisterende ordrebeholdning giver virksomheden nok at se til det næste års tid, siger Henning Moeskjær, direktør i MJT med speciale i totalentreprise og bygningsrådgivning.

Den klart største udfordring bliver opførelsen af det 7.000 kvm. store nye hovedsæde for Dagrofa, der er Danmarks største leverandør af dagligvarer til detailsektoren. Projektet skal opføres i forbindelse med de eksisterende højlager-faciliteter i Ringsted. Der bliver tale om et administrationsbyggeri i tre etager samt kælder.


”fortsættes…”






Ud over hovedsædet i Ringsted skal MJT også stå for opførelsen af en kombineret terminal og administrationsbygning for grossistvirksomheden Chokodan Struer ApS i Greve. Byggeriet bliver på knap 4.000 kvm.

- Kolleger rundt om i branchen er trængte, så vi er glade for, at vi blev valgt. Det giver ro. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi er gode til at ramme projekt og pris rigtigt i en svær tid, siger Henning Moeskjær.

Herning-direktøren ser dog de første spæde tegn på, at der er lys for enden af tunnelen.
- Vi fornemmer en mere afslappet holdning ude hos bygherrerne. Virksomhederne begynder i stigende grad at se fremad, og det er meget positivt, siger Henning Moeskjær.

De to byggerier, der påbegyndes snarest, udgør en samlet ordrebeholdning på knap ca. 100 mio. kr.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner