Usikkerhed om byggeklassifikation

Nu skal der skabes vished om Dansk Byggeklassifikation (DBK), mener rådgiver

17-08-2009

Dansk Byggeklassifikation (DBK) har været præget af tvivl og usikkerhed længe. Nu er det vigtigt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen holder fast i ambitionerne om standardisering, for der er potentiale i systemet, lyder det fra dem, der har prøvet det.

I hvor stor udstrækning skal man bruge Dansk Byggeklassifikation DBK? Hvor detaljeret skal arkitektens DBK-kode egentlig være?
Det er to af de tilbagevendende tvivlsspørgsmål, der melder sig, når DBK diskuteres og anvendes i Det Digitale Byggeri. Og der ikke noget at sige til, at der hersker usikkerhed, for slår man op i bygherrekravene, altså de retningslinjer, der sætter rammerne statens digitale byggerier, er der intet præcist svar at hente.

Thomas Gregersen er direktør i Linkcon ApS, en mindre rådgivningsvirksomhed, der arbejder ud fra Det Digitale Byggeris principper, og han mener, den vage formulering er problematisk.

- Arkitekten har ingen egeninteresse i at forsyne deres modeller med detaljerede DBK-koder. Faktisk udgør det kun ekstraarbejde for dem. Fordi bygherrekravene undlader at give et bud på et passende niveau, er der en overhængende fare for, at arkitekten nedprioriterer det, siger Thomas Gregersen.

”fortsættes…”






- Netop en neddrosling af DBK er meget uhensigtsmæssig, for selvom man stadig ikke har set mange eksempler på, at klassifikationen har givet konkrete effektiviseringer, så tyder meget på, at den rummer mange muligheder for effektiviseringer og større sammenhæng mellem de forskellige parter i byggeriet, siger Thomas Gregersen, som netop har optrådt som den rådgivende part i et tilbygningsprojekt støttet af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri, og her brugte han DBK.

- Der er slet ingen tvivl om, at det lille stykke ekstraarbejde, DBK skaber i projekteringsfasen, mere end indtjenes senere i processen, hvis klassifikationens potentiale udnyttes. Det så vi med al ønskelig tydelighed i det projekt, Implementeringsnetværket støttede.
På trods af at DBK ikke er færdigudviklet og fuldt brugbart, sparer entreprenøren en masse tid, når han får gratis mængdeudtræk, der er klassifiseret af arkitekten. Og driftsherren får et velorganiseret bibliotek, hvor alle oplysninger om bygningen kan findes, forklarer Thomas Gregersen.

Netop fordi den ekstra indsats i projekteringsfasen lønner sig så godt senere, skal man satse på en færdiggørelse af DBK. Men det er ikke nok, at byg- og driftsherren, der jo er interesseret i DBK, lægger pres på arkitekterne. Ifølge Thomas Gregersen må det ske fra ministeriel hold.

- Grundtanken bag Det Digitale Byggeri er en samfundsøkonomisk gevinst og en bred, overordnet effektivisering af byggeriet. Hvis det stadig er målsætningen, skal der stilles entydige og ambitiøse krav til bygningsmodellens objekter og deres DBK-koder, og det er EBSTs ansvar. De har den nødvendige pondus til at fortælle branchen, hvilken retning man bør gå.


Kritikere af DBK peger på, at det er umuligt at indeksere alle bygningselementer, og at DBK derfor kan være ligegyldigt. Det er imidlertid en misforståelse, siger fortalerne. Målet er nemlig ikke at lave et katalog over alt, der kan indgå i en bygning, men derimod at beskrive de mest anvendte elementer detaljeret. F.eks. optræder de samme varianter af gipsvægge i de fleste byggerier, og var de forsynet med standardiserede koder, ville man nå et stykke. Det er altså ikke et unuanceret spørgsmål om alt eller intet.

- I dag fungerer det på den måde, at de bydende entreprenører hver især har deres lille, midlertidige kodesystem. Selvom det godt kan bruges i en vis udstrækning, vil det være bedre, hvis alle bliver enige om ét system. Så vil man kunne hæfte information om bygningens bestanddele på tidligt i forløbet og undgå ressourcespildet, når 5 bydende entreprenører med deres op til 50 tilhørende underentreprenører sidder og arbejder med forskellige systemer, udtaler Thomas Gregersen.

Fakta om DBK:
Dansk Byggeklassifikation, forkortet DBK, er et af de bærende elementer i Det Digitale Byggeri. Den finder særligt sin anvendelse i forbindelse med de tredimensionelle tegneprogrammer, stadigt flere arkitekter benytter. Her modelleres bygningen af en række objekter, der langt hen ad vejen er vedhæftet data. Og den data kommer fra DBK.
Det betyder altså, at både udbudsmateriale og drift- og vedligeholdelsesdata indeholder detaljerede egenskabsoplysninger. Ideelt set skal hver faggruppe kunne hente værdifulde oplysninger ved at konsultere den DBK-kodede 3D-model. DBK er endnu ikke færdigudviklet.


tøtte