UgensErhverv.dk

Energirenovering gavner også i sommervarmen

Bygningers dårlige energi-tilstand får danskerne til at svede

07-08-2009

De høje temperaturer, vi oplever i disse dage, får danskerne til at svede. Det er særligt slemt inden døre, hvor varmen hurtigt kan snige sig op over de 25 grader og bl.a. andet gøre det besværligt for mange at sove om natten.

Kun få er imidlertid bevidst om, at bygningernes energi-tilstand spiller en væsentlig rolle i forhold til det varme indeklima. De fleste energirenoverer for at spare på energiforbruget om vinteren, reducere energiregningen og for at begrænse CO2-udledningen.

- Men det er faktisk vores erfaring, at mange slet ikke ved, at energirenovering af bygninger også er en gevinst om sommeren, siger kommunikationschef hos Rockwool International, Lars Wodschow.
- Ordentligt isolerede bygninger skaber optimalt indeklima hele året – også om sommeren, hvor vi hverken behøver at svede, tænde ventilatorer eller i værste fald montere airconditionanlæg for at holde varmen ud, siger han.

”fortsættes…”





Set fra et klimavenligt synspunkt er det en meget dårlig løsning at anvende kunstig køling. En langt mere klimavenlig løsning er energirenovering af eksisterende bygninger, der udstyres med energiglas, termostater og isolering samt skrappere energikrav til nybyggeri, så man hæver standarden for alt nybyg.

Ifølge Lars Wodschow har det høj prioritet at undgå anlæggene til kunstig køling.

- Det er jo paradoksalt, at vi skal bruge energi til at køle. For køleanlæggene bruger energi – og energiforbruget skaber opvarmning. Den negative spiral skal vi ikke ind i. Derfor er det en meget bedre løsning at bygge energirigtigt, så vi holder kulde og varme ude. Hele året.


I USA, der er et af de lande, som er vant til høje sommertemperaturer, er der tradition for at løse problemet ved hjælp af aircondition. 77 pct. af de amerikanske huse er ifølge undersøgelser fra McKinsey/Vattenfall udstyret med airconditionanlæg, og tallet forventes at stige i de kommende år.

Det er en stor trussel mod klimaet. Bl.a. derfor har den amerikanske regering vedtaget en vækstpakke, hvor USD 10,7 mia. er øremærket energirenoveringer. Budskabet på det amerikanske marked er klart. Det handler om at begrænse energiforbruget – både til opvarmning og køling.

Rockwool International har for nylig mere end fordoblet sin produktionskapacitet i Nordamerika, og virksomheden har store forventninger til væksten på det amerikanske marked.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner