UgensErhverv.dk

Renoveringspulje præget af børnesygdomme

46 % Håndværksrådets byggevirksomheder er utilfredse med fremgangsmåden for renoveringspuljen

09-07-2009

Byggevirksomhederne mærker nu den positive effekt af tilskudspuljen til boligrenoveringer, men administrationen af puljen er unødigt dyr og besværlig. Det viser en ny analyse fra Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder.

- Mange byggevirksomheder har haft gavn af puljen, og det er tydeligt, at der var et stort behov for at for at sætte gang i hjulene og holde hånden under byggevirksomhedernes slunkne ordrebøger. Behovet er der dog fortsat, selvom puljemidlerne nu er fordelt, understreger erhvervspolitisk konsulent Thea Gade-Rasmussen.

Præget af børnesygdomme
419 byggevirksomheder medvirker i Håndværksrådets undersøgelse, og mange peger på, at administrationen af puljen har tynget virksomhederne kraftigt. Samtidig vurderer mange virksomheder, at ansøgningsproceduren har været for svær også for kunderne.

Derfor er 46 pct. af virksomhederne overordnet utilfredse med renoveringspuljen, mens kun 23 pct. er overordnet tilfredse.

- Kommer der på et senere tidspunkt en ny renoveringspulje, er det vigtigt, at denne bliver fri for de børnesygdomme, den nuværende har været plaget af. Erfaringerne er gjort, og vi ved nu hvilke fejl, der skal rettes op på, så politikerne kan gøre det bedre næste gang, siger Thea Gade-Rasmussen.

Hun understreger, at det fortsat er vigtigt at følge situationen indenfor byggesektoren nøje. Det er højst tænkeligt, at der i løbet af efteråret er behov for en ny pulje.




Lær af fodfejlene
Hvis en ny pulje kommer på tale, bør politikerne vente med at annoncere puljen til når den politiske aftale og indretningen af puljen er på plads. Ansøgningsprocessen skal være mere smidig, så håndværksmestrene ikke unødigt overbebyrdes med administrative tunge ansøgningsprocedurer, hverken i forbindelse med tilskudsansøgningen eller udbetalingsansøgningen.

- Tilskudsudbetalingen bør udelukkende være et mellemværende mellem husstanden og staten. Der er reelt ingen grund til at blande virksomhederne ind i sagen, siger Thea Gade-Rasmussen og opfordrer de danske politikerne til at kigge over sundet og lade sig inspirere af deres svenske kollegaer, der har formodet at lave en administrativt lettere byggetilskudsordning.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner