UgensErhverv.dk

Der skal mere ansvarsfølelse i byggeriet

Alle led i byggeprocessen skal føle mere ansvar og respekt for deres del, hvis kvaliteten skal højnes.

01-11-2004

Rapporten om svigt for 12 mia. kr. i det danske byggeri er vand på møllen for de, der ønsker at forandre og videreudvikle byggeprocessen. Til dem hører Sven Bertelsen, som i mange år har været involveret i arbejdet med at udvikle metoder til at optimere byggeriet. Fra projekter om byggelogistik i starten af 90’erne til arbejdet med at indføre principperne bag Trimmet Byggeri i dagens byggeri.

- Det er afsindig godt, at den undersøgelse er kommet. Den kan være med til, at vi nu kan komme igennem med budskabet om, at der skal skabes bedre kvalitet i byggeriet, lyder den umiddelbare reaktion fra Sven Bertelsen.

- Tallene i rapporten er nok meget rigtige. Omfanget af svigt kan såmænd være større eller mindre, men de understreger, at vi har et stort problem. Der bruges nemlig rigtig mange penge på noget, der ikke er produktivt, og mange penge i forhold til, hvad der tjenes i branchen, siger Sven Bertelsen.

Flere regler er ikke vejen frem
Skal man ændre på gamle indgroede vaner og handlemåder, kan man - populært sagt - vælge mellem at bruge stok eller gulerod. Enten lave regler for, hvordan tingene skal gøres, og straffe dem, der begår overtrædelser, eller skabe nogle rammer, der motiverer til at ændre på vanerne. Inden for byggeriet er Bertelsen tilhænger af det sidste.

- Vi kan ikke lave procedurer og minutiøse regler for, hvordan byggeprocessen skal forløbe i detaljer. Sandsynligheden for, at noget usandsynligt sker, er usandsynlig stor, og vi kan ikke opstille regler for det hele, siger Sven Bertelsen med et lånt citat fra fysikeren Per Bak.

- I stedet skal den enkelte lære at tage større ansvar i byggeprocessen og agere selvstændigt. Opdages der fejl, skal det kunne betale sig at gøre opmærksom på dem. I dag er det nærmest omvendt; der straffes man på indtjeningen, hvis man som arbejder stopper for at få rettet en fejl, siger Sven Bertelsen. Fejl bliver derfor alt for ofte sendt videre i ’systemet’, og omkostningerne ved at rette fejlen stiger dramatisk. Inden for byggeriet skønnes det, at omkostningen vokser med en faktor 3 for hvert led en fejl sendes videre, forklarer han.

- Det er det berømte ’fangernes dilemma’. I princippet er det bedst at samarbejde, men hvis der er nogen, der ikke samarbejder et sted i byggeprocessen, er det bedre at være den første til at snyde for ikke at tabe i spillet, beskriver Bertelsen byggeriets kultur. Det medfører konflikt og manglende tillid parterne imellem.

- Der skal skabes nogle systemer, hvor man bliver belønnet for at opdage og rette fejl. Og så skal respekten for det gode håndværk og den enkelte håndværker stimuleres. Det skal være sådan, at den enkelte sætter en ære i at aflevere et fejlfrit produkt til det næste led i processen, siger Sven Bertelsen. Sådan var det også tidligere inden for byggeriet, pointerer Bertelsen, men i takt med industrialiseringen af byggeriet op gennem 50’erne og fremefter, blev håndværket trængt i baggrunden.
Godt hjulpet på vej af en ensidig fokusering på prisen, som den afgørende faktor i udbudskonkurrencer, har vi derfor skabt et byggeri, hvor aktørerne er sammen, fordi de har lovet at levere til den laveste pris.
Det skaber grobund for en byggekultur, hvor fejl, mistillid og lette løsninger stortrives, mener Bertelsen.

Behov for andre samarbejdsformer
At komme denne sure cocktail til livs er en udfordring, men der er andre modeller for samarbejder, hvor en højere kvalitet i byggeriet kan være en af gevinsterne.
På virksomhedsplan er partnering et eksempel, hvor en bygherre samler et konsortium til at udføre byggeopgaverne. Strategisk partnering er en variant heraf, hvor det er parterne i byggebranchen, der selv etablerer et længerevarende samarbejde.

- En engelsk supermarkedskæde samlede rådgivere, entreprenører og byggevaregrossister i et fast hold, som i nogle år frem skulle arbejde med at bygge kædens nye afdelinger. Deltagerne vidste, at de havde flere faste opgaver foran sig og skulle arbejde sammen fremover. Så var det ikke længere prisen på den enkelte ydelse, der var vigtigst, siger Sven Bertelsen, der sagtens kan forestille sig samme model anvendt i Danmark, f.eks. hos de store danske boligselskaber.
Men også ude i de enkelte virksomheder kan man opnå løft i kvaliteten ved at fokusere på andet end priskonkurrencen.

- Der findes jo firmaer, der tjener markant mere end andre i branchen. Det må jo være fordi de kan noget andet end konkurrenterne. At de f.eks. er bedre til at forberede arbejdet eller har et andet forhold til medarbejderne. I byggeriet kører man generelt efter hyr/fyr princippet, og så kan det være svært at få ansvarlighed og respekt for sit fag, som hvis man f.eks. bruger funktionæransat arbejdskraft, slutter Sven Bertelsen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Gipsplade af askeaffald skal forhindre brand i flygtningelejre

Gipsplade af askeaffald skal forhindre brand i flygtningelejre

En ny gipsplade, der er baseret på store dele askeaffald fra blandt andet forbrændinger og brugte askebriketter, kan ifølge en ny startup afhjælpe problemer i to af verdens største kriser: Flygtninge- og klimakrisen

Konkurser i byggeriet (Uge 48/2022 - 2)

Konkurser i byggeriet (Uge 48/2022 - 2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Klassisk håndværk til restaurering af unik kulturarv

Klassisk håndværk til restaurering af unik kulturarv

En række af Danmarks største fonde bidrager til en gennemgribende restaurering af Danmarks smukkeste organisationsbygning – Børsen i København

Kemp & Lauritzen og MT Højgaard får over en milliard for ny Novo-fabrik

Kemp & Lauritzen og MT Højgaard får over en milliard for ny Novo-fabrik

600 millioner kroner. Så meget får Kemp & Lauritzen og Novo Nordisk hver for at opføre en produktionsbygning samt om- og tilbygning af eksisterende bygninger i Bagsværd