Skandinaviens første sikre rasteplads, hvor godset er sikkert, mens chaufføren sover, står klar på Falster i 2010
07-07-2009
Sikkerheden for lastbilchauffører og lastbilgods er et stigende problem i hele Europa. Med finansiering fra blandt andet fonde påbegynder en dansk initiativgruppe nu opførelsen af Skandinaviens første Safe Park – en rasteplads, hvor lastbilchauffører i trygge omgivelser kan hvile ud, mens deres gods er i sikkerhed.
Overfald på lastbilchauffører bliver stadig hyppigere og voldsommere – hver sjette chauffør i EU har været udsat for overfald, og der bliver i EU årligt stjålet gods og vogne for omkring 50 milliarder kroner. Røverne efterlader chaufførerne med psykiske mén og påfører vognmændene - og dermed forsikringsselskaberne - store økonomiske udgifter.
Med rådgivervirksomheden Grontmij | Carl Bro, transportcenteret Cargo Syd og Erhvervsråd Lolland-Falster som initiativtagere, opføres nu Skandinaviens første sikre rasteplads, en Safe Park, hvor chauffører med behov for kortere eller længere pauser kan restituere sig uden fare for at blive overfaldet og frarøvet deres gods.
Cargo Syd er et trafikcenter i Nørre Alslev på Falster, og det udbygges nu med en sikker rasteplads, der overholder de nyligt fastsatte EU-sikkerhedsstandarder på området.
Sikkerhed giver sundhed
Den første Safe Park, der vil stå færdig i 2010, får finansiel støtte fra Forebyggelsesfonden, der lægger vægt på, at den sikre rasteplads opbygges, så rammerne ikke kun øger chaufførernes tryghed, men også deres sundhed.
- Med Safe Park får chaufførerne mulighed for at hvile og sove under de bedst mulige betingelser, inden de kører videre ud i Europa. Samtidig indretter vi pladsen med attraktive faciliteter i form af blandt andet motion, sundhed, kost og råd om ergonomi, så chaufførerne får lejlighed til at styrke deres helbred og modvirke den nedslidning, som de uvægerligt udsættes for.
- Chauffører har ikke i samme grad som andre erhvervsgrupper fået forbedret deres arbejdsmiljø, og det vil vi gøre noget ved nu. Derfor søger vi også fortsat om finansiel støtte fra en række fonde, så vi kan udvide projektet med analyser, der kan hjælpe os til at skabe den optimale rasteplads, forklarer seniorkonsulent hos Grontmij | Carl Bro, Per J. Rasmussen.
Safe Parks i hele Europa
Hos Grontmij | Carl Bro, hvor man i et par år har arbejdet med et samlet koncept for Safe Parks med fokus på både sikkerhed og attraktive tilbud til chaufførerne, vurderer man, at der er behov for yderligere otte til ti sikre parkeringspladser i Danmark, for at nettet er tilstrækkeligt dækkende.
På europæisk plan skal der ifølge Grontmij | Carl Bro opføres adskillige hundrede sikre pladser, før de europæiske chauffører kan sove sikkert hver nat, når de er på farten.
-los
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner