UgensErhverv.dk

Net-priser under hårdt pres

Hård priskonkurrence mellem on-line butikker med VVS-artikler og byggematerialer

03-07-2009

Lavkonjunkturen rammer online butikkerne, der lever af gør-det-selv folket. På den ene side kommer der flere kunder i butikken, men på den anden side presses priserne ned, fordi kunderne er blevet endnu mere prisbevidste.

Det får BilligVVS.dk, der selv er en aktiv del af priskrigen, til at varsle opkøb i markedet.

BilligVVS.dk oplever stor kundefremgang. De seneste tre måneder er antallet af kunder således steget med 20 pct. sammenlignet med de tilsvarende måneder i 2008. Omsætningen er i samme periode fulgt med op og er steget med hele 11 pct.

- Udviklingen peger i retning af, at kunderne er blevet mere prisbevidste og køber billigere produkter, end de tidligere gjorde. Samtidig er det generelle prisniveau på vej ned inden for VVS-artikler og byggematerialer, siger Jesper Bunde-Pedersen, stifter af og direktør for BilligVVS.dk.

- Overordnet har vi set et fald i dækningsbidraget på tre procent i år. Og den tendens vil nok fortsætte. Hvor meget længere ned vi skal, er svært at sige noget sikkert om, men det er ikke urealistisk, at andet halvår som minimum bliver en kopi af første. Vores målsætning er en tocifret vækstprocent, og vi er parate til at gå langt for at nå det mål, siger Jesper Bunde-Pedersen..

”fortsættes…”








Det er ikke alle, som er polstret godt nok til modstå det pres, som priskrigen lægger. Derfor forventer man i BilligVVS.dk, at der vil ske en konsolidering i online markedet for VVS-artikler og byggematerialer. Det giver gode betingelser for at erobre markedsandele og gå på opkøb blandt konkurrenterne.

- Vores del af markedet er mere modent nu end for blot et par år siden, hvor højkonjunkturen næsten gav guldgraverstemning. Men tiden, hvor alle kunne tjene penge på en vandhane, er slut nu, og derfor kommer vi til at se en konsolidering. Den proces vil vi selv være en aktiv del af, hvis prisen er rigtig, siger Jesper Bunde-Pedersen.


Bunde-Pedersen understreger dog, at den primære vækst stadig skal komme ved at kapre kunder fra de fysiske byggemarkeder. De har på grund af større omkostninger vanskeligt ved at konkurrere på prisen, hvilket flytter flere og flere markedsandele over til online markedet.


tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner