UgensErhverv.dk

Kvalitet har også en pris

Kvalitet skal med i ligningen når man sammenligner priser på byggeri , mener Konstruktørforeningen

02-07-2009

- Byggeriet kritiseres for lav produktivitet – igen!
Men hvad er det man sammenligner, spørger Konstruktørforeningens formand Gert Johansen.

- På trods af en ny rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, som faktisk roser dansk byggeri for en af de højeste produktivitetsrater i Europa, bliver dansk byggeri igen beskyldt for at være for dyrt. Når det gælder prisen på byggeri overgås Danmark da også kun af Sverige, men når det gælder produktivitet, er Danmark på femtepladsen i undersøgelsen blandt de 11 europæiske lande. Og det er måske ikke så ringe endda?

I Konstruktørforeningen er vi ikke i tvivl om, at rapporten har ret i at vi kan blive meget bedre, men måske mangler der nogle nuancer i sammenligninger som denne, konstaterer Gert Johansen.


”fortsættes…””



Ifølge rapporten afspejler undersøgelsen kvalitetsforskelle. F.eks. gør den bedre isolering af danske huse, vores byggerier dyrere. Men undersøgelsen tager formodentlig ikke højde for forskelligheder i byggeteknik?

Er typisk danske blanke mure (teglstensmure uden puds), som kræver stor præcision i udførelsen mindre økonomiske end Midteuropæernes pudsbeklædte blokbyggeri? De murede blokke kan relativt hurtigt mures op uden de store præcisionskrav, da pudsen, som i øvrigt påføres med maskine, skjuler ujævnhederne.

Ligesom produktivitetsgevinsten ved finsk stålpladebyggeri vel næppe kan sammenlignes med dansk muret byggeri, uagtet at prisen på det færdige hus er nogenlunde den samme?, påpeger Gert Johansen og tilføjer, at der blot er eksempler på forskelle i byggeteknik, som kan have indvirkning på pris og produktivitet.

- Man kan også spørge om de danske kvalitetskrav er højere end i de lande vi sammenligner os med? Kan man sammenligne finish i en belgisk bygning med finish i en dansk bygning? Vil danskere overhovedet leve med en finish efter belgisk standard?

Indregner undersøgelsen priser på danske samtalekøkkener og antallet af badeværelser i danske huse?

Er de danske krav til kvalitet for høje? Og vil nogen lægge ryg til at reducere kvalitetsniveauet? Vi vil ikke, men vi mener det bør indgå i sammenligningen.

Vi er enige i, at en veluddannet arbejdsstyrke og et branchefokus på god ledelse og samarbejde er medvirkende til, at DK trods alt ligger godt med i konkurrencen om produktivitet.

Vi er også enige i, at digitalisering kan rette op på mange af de uhensigtsmæssigheder som findes i byggeriets samarbejde. Men det kan næppe være altafgørende, da tværgående IT samarbejde snarere er for dem som arbejder digitalt, hvorimod det fysiske arbejde på byggepladsen næppe kan digitaliseres, påpeger Gert Johansen.

Han fremhæver, at der er plads til forbedringer, og opfordre til at man kigger på:
- Bedre innovationskultur, herunder videnopsamling, i byggeriets virksomheder
- Øget fokus på at undgå fejl og mangler
- Bedre planlægning af byggeriet, f.eks. ved inddragelse af dem der bygger
- Øget samarbejde på tværs af faggrænser på alle niveauer


tøtte


Se rapporten her…



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner