UgensErhverv.dk
Samarbejde om byens tageNår håndværkerne ikke samarbejder kan vinduet ende

Samarbejde om byens tage

Tværfagligt kursus under projektet ”Den Gode Håndværker” sætter fokus på at fagligt samarbejde og respekt

02-07-2009

Faglærere på landets erhvervsskoler bakker op om nyt kursus, der skal fremme det tværfaglige samarbejde mellem tømrere, murere og blikkenslagere, når byens tage skal renoveres. Syddansk Erhvervsskole i Odense står bag det nye initiativ, der er en del af projektet ”Den Gode Håndværker”.

- Det er i virkeligheden ganske simpelt. Når murerne, tømrerne og blikkenslagerne mødes på byens tage og er i gang med en renoveringsopgave, er det helt afgørende for det samlede resultat, at de taler sammen. Det er vigtigt, at de samarbejder og bliver hinandens medspillere i stedet for modspillere. Hvis samarbejdet og respekten for hinandens fag blev styrket ude på byggepladserne, kunne vi få nogle bedre byggeprojekter og bedre løsninger. Det vil vi gerne hjælpe med.

Så enkelt kan det siges, og så enkelt lød det fra projektleder Mogens Victor Andersen fra Syddansk Erhvervsskole i Odense, da han midt i juni bød en gruppe faglærere fra landets erhvervsskoler velkommen til et fire dages kursus i Odense.

Anledningen til kurset var et ønske om at sammensætte et tværfagligt kursusforløb om renovering af tage. Et forløb, der gerne skal ende med at give elever, svende og mestre nogle redskaber, som kan gøre dem bedre udi kunsten ”’at samarbejde”.
Kurset er en del af flere kurser, der går på tværs af håndværksfagene. De tværfaglige forløb er udviklet under den fælles paraply ”Den Gode Håndværker”, som er en del af projektet ”Renovering 2010”.


"fortsættes..."





Bag ’Renovering 2010’, der blev iværksat i 2007, står Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Formålet er at skabe bedre resultater i den danske renoveringsbranche og udvikle nye metoder, som forbedrer kvalitet, effektivitet og økonomi til gavn for branchen og borgerne. Ligeledes skal projektet være med til at sætte fokus på renoveringsarbejder, der er mindst lige så krævende som nybyggeri.


Efter de fire dages kursus er erfaringer og diverse undervisningsmateriale nu samlet sammen. På Syddansk Erhvervsskole i Odense er projektleder Mogens Victor Andersen og projektmedarbejder Claus Sønderup i fuld gang med at udvikle et tværfagligt kursusforløb, der kan anvendes over for såvel EUD-elever som svende og mestre på efteruddannelseskurser.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner