Erhvervsskolerne rammes hårdt af elevernes fravalg af bygge- og anlægsuddannelserne. Forventer 30-50 % færre elever
29-06-2009
Erhvervsskolerne, der sammen med byggebranchen skal sørge for ordentlig uddannelse af unge faglærte til bl.a. bygge- og anlægsbranchen, er presset på elevtallet for det kommende skoleår. Således ser det for nuværende ud til, at skolerne tilsammen kan forvente 30-50 % færre elever til start på en håndværksmæssig uddannelse til august. Nedgang for indgåelsen af uddannelsesaftaler ligger på nogenlunde samme lave niveau, men her er der stor variation både geografisk og i forhold til faggruppe.
Begge negative tendenser er dog dybt bekymrende - og ikke bare for de elever der trods alt starter på uddannelsen, men ikke får en læreplads. Også byggebranchens fremtid er i fare, vurderer formand for bestyrelsen i organisationen Danske Erhvervsskoler - lederne, Peter Amstrup, der desuden er direktør på EUC Vest i Esbjerg. Til møde i erhvervsskolernes EUD-udvalg i midten af juni fornemmede han en alt andet en optimistisk stemning blandt de deltagende erhvervsskoleledere.
- Vi er nervøse på fagenes vegne, triste på elevernes vegne og bekymret for vores egen økonomiske formåen de næste år. Men vores primære bekymring går på det underskud af håndværkere, vi vil få om bare få år. Så står virksomhederne virkelig med store problemer, når der ikke er nogle faglærte håndværkere at ansætte. Alle er enige om, at der vil være stor manko om få år. Det er rigtig, rigtig skidt og en ulykkelig situation. Vi er ved at tabe en hel ungdomsgeneration, siger en frustreret Peter Amstrup.
Vælger byggeriet fra
Erhvervsskolerne oplever i øjeblikket, at de unge er meget tilbageholdende med at vælge en uddannelse indenfor bygge og anlæg, da det har vist sig, at det er mere end svært at skaffe en læreplads. Arbejdsgiverne i byggeriet mangler opgaver, og tør derfor ikke indgå nye lærlingekontrakter, hvilket ikke er gået de unges opmærksomhed forbi. I stor stil vælger de i stedet en gymnasial uddannelse.
- De vælger bygge og anlæg fra, og det kan jeg godt forstå. Det der sker nu er dramatisk, så de tager tre år på gymnasiet, og ser hvad der sker, siger Peter Amstrup.
Meget, meget alvorlig situation
Erhvervsskolerne vil allerhelst have, at eleverne kommer ud i ’det virkelige liv’ i en læreplads, og ser på skolepraktik som et nødvendigt onde i nedgangtider. Peter Amstrup opfordrer derfor, i lighed med Dansk Byggeri og andre organisationer indenfor byggeriet, branchens virksomheder til at tage lærlinge ind. Evt. blot på korte kontrakter. Desuden håber han, at politikerne ser alvoren i situationen.
- Vi er tæt på at stå i en national krisesituation, som jeg synes, politikerne bør tage meget, meget alvorligt, siger han.
louise@odsgard.dk
Note: Esbjerg Tekniske Skole skal i 2010 finde besparelser på fire mio. kr. på bundlinjen. Alene i efteråret vil skolen mangle tre mio. kr. pga. elever, der ikke starter på en uddannelse. Andre erhvervsskoler står i en lignende situation, og flere risikerer at lukke eller skære massivt i kvaliteten, vurderer direktør på skolen og formand for sammenslutningen Danske Erhvervsskoler - lederne, Peter Amstrup.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Læs marts 2026 udgaven her
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner