Vejleåparken i Ishøj har taget et stort skridt væk fra nedslidte betonblokke og negative fordomme
24-06-2009
Danmarks største renovering er netop afsluttet. Det er det enorme Vejleåparken i Ishøj, der nu har taget et stort skridt væk fra nedslidte betonblokke og negative fordomme. I dag tiltrækker området flere ressourcestærke beboere.
6 år og 1, 4 mia. kr. har det taget at renovere Vejleåparken, der huser en fjerdedel af Ishøjs borgere. Frostskadede betonfacader er skiftet ud med murstensfacader, det grå betonlandskab er blevet brudt af grønne fællesarealer, og der er sat stort ind for at give boligområdet et tiltrængt socialt løft.
- Renoveringen handler ikke bare om mursten, men om mennesker, og det helt store mantra for projektet har været liv og trivsel, siger Christian Høgsbro, direktør i AAB, boligforeningen bag renoveringen.
”fortsættes…”
Mastodontbyggeriet fra 70’erne stod i 2003 med store udfordringer: Et fysisk nedslidt byggeri, en socialt skæv beboersammensætning og mangel på sociale og økonomiske ressourcer.
Med renoveringen er der sat massivt ind med fysiske forbedringer, et tæt samarbejde med Ishøj Kommune om anvisning af tilflyttere og en stor social indsats for bl.a. at få flere beboere i arbejde og under uddannelse. I dag er beboersammensætningen ændret, så den gennemsnitlige husstandsindkomst både i 2005 og 2006 var ca. 25 pct. højere for tilflyttere til området end for fraflyttere.
Nærhed, tryghed og menneskelighed har været nøgleord i visionen bag renoveringen.
Områdets ensformighed og enorme størrelse er således blevet udfordret ved at opdele området i mindre kvarterer, mens en gruppe kunstnere under ledelse af professor Bjørn Nørgaard har udsmykket bygningernes facader.
- Vi er gået fra slum til et attraktivt boligområde. Hvert område har nu sin egen identitet, og der er blevet mere plads til mennesker og liv, fortæller Käthe Skjoldborg Pedersen, formand for AAB’s afdelingsbestyrelse i Vejleåparken, hvor hun selv har boet i 21 år.
Det nye Vejleåparken indvies officielt på lørdag d. 27. juni 2009 med en fest for beboerne, som bl.a. byder på koncert med X Factor-stjernen Basim og festfyrværkeri.
tøtte
Biobaseret maling, Kemifrit indeklima, Prof. topkvalitet.
Alt inde for facebeklædning
Færdigmalet Træbeklædning
Sikre udgravninger med gravekasser
Vinduer, døre, trapper og kviste
Leasing af varebiler. Altid fri km.
Avanceret byggeteknologi og support
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
På den omstridte byggeplads Vonsild Bakke er endnu et entreprenørfirma på vej mod konkurs - 3F har nemlig indgivet konkursbegæring mod Entreprise Nord
EDC Erhverv Poul Erik Bech skal stå for udbuddet på vegne af Køge Kommune, og mulighederne er mange med bl.a. hotel og konferencecenter som høj prioritet
Direktør oplyser til TV2 Østjylland at Campen Auktioner atter er under konkursbehandling. Det bekræftes af Statstidende.dk
Arkitektfirmaet AK83, med mere end 40 års erfaring og kontorer i Ishøj og Aalborg, skifter navn til Norrplan.