UgensErhverv.dk

Bedre byggeri med digital vision

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav

23-06-2009

- Der er ikke noget nyt under solen i det arbejde, som nu er fremlagt af Domænebestyrelsen. Byggeriets udfordringer er fortsat effektivisering, bedre konkurrenceevne og bedre kvalitet.
Det fremhæver direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri i en kommentar Domænebestyrelsens vision om en digital infrastruktur for fremtidens bygninger, boliger og forsyning.
Gevinsten ved at følge anbefalingerne vil angiveligt være mange milliarder i årlige besparelser.

- Og Byggeriet siger top, hvis der kan sandsynliggøres en god forretning, understreger Michael H. Nielsen

Domænebestyrelsen, som dækker over en række offentlige styrelser og bygherrer med Erhvervs- og Byggestyrelsen for bordenden, har barslet med en rapport om et bedre byggeri med fokus på digital håndtering af bygninger fra vugge til grav.

- Det er en gammel vision, der nu udfoldes, og det er bestemt værd at fremhæve det rigtige fokus, som Domænebestyrelsen har på sundere bygninger, bedre indeklima, besparelser ved bygningsdrift, energiforbruget og - for borgeres, virksomheders og myndigheders - adgang til relevante information. Det er en således god vision - om end også meget ambitiøs, siger Michael H. Nielsen.


”fortsættes…”




Han gør opmærksom på, at erfaringerne fra den igangværende proces om digitalisering af byggeriet fra projektering over udførelse til drift viser, at det vil kræve et enormt engagement fra alle de involverede parter at nå de opsatte mål inden for en overskuelig årrække.

- Det vil kræve engagement og ejerskab - især fra det offentliges side. Der er et åbenbart behov for en styrende part, der tager ejerskab for processen, og som er villig til at sætte sig i spidsen for processen og sikrer, at alle aktører trækker i samme retning og arbejder frem mod samme mål.

Et andet aspekt er finansiering og organisering af udviklingsprocessen. En fælles digital platform behøver basal investering i udvikling og opbygning af fælles klassifikation, standarder og IT-værktøjer, påpeger Michael H. Nielsen.

- Men med et årligt besparelsespotentiale i milliardklassen bør der være plads, hvis staten går foran finansielt og organisatorisk, og på den måde løber processen i gang over de næste 7-10 år, siger Michael H. Nielsen og tilføjer, at erfaringerne fra Det Digitale Byggeri viser, at der er behov for solide standarder, der er internationalt forankrede, hvis de mange forskellige aktører skal investere i softwareløsninger, der trækker i samme retning.

- Det kræver vilje og mod at indgå i en udviklingsproces, som den domænebestyrelsen præsenterer i sit udspil. Her kunne man vinde meget ved at sætte mere fokus på deltagernes forretningsmæssige gevinster. Der skal simpelthen være en økonomisk gulerod, hvis vi skal flytte byggeriets mange forskellige aktører i en retning, der peger frem mod en sammenhængende kommunikationsplatform.

Vi bør gribe udfordringen her i Danmark - det kan give os en international førerposition, når det gælder digital kommunikation og videndeling, som kan komme mange dele af byggeerhvervet og IT-branchen til gode på den lange bane. I Dansk Byggeri er vi klar til at gribe udfordringen og deltage i realiseringen af den ambitiøse vision, siger Michael H. Nielsen.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner