UgensErhverv.dk

20.000 virksomheder køber ind sammen

20.000 smv’er opretter nu en fælles indkøbsportal for at opnå rabatter, som normalt kun kommer de store virksomheder til gode

18-06-2009

Små og mellemstore virksomheder har ofte svært ved at opnå mængderabatter, når de køber materialer ind. Derfor har de fire organisationer Håndværksrådet, Danske Snedker- & Tømrermestre, DS Håndværk & Industri og Danske Anlægsgartnere dannet en ny indkøbsportal.

De fire foreninger har valgt at samle alle indkøbsaftaler i en pulje og drive portalen på kommerciel basis.

- Det er udsigten til at påvirke konkurrencesituationen ved at skaffe små og mellemstore virksomheder de samme rabatter som de store virksomheder og entreprenører, der har fået os til at skabe en fælles indkøbsportal, lyder det sammenstemmende fra de fire organisationers formænd, som er ophavsmænd til portalen.

Blandt leverandører er parolen: ’Stort indkøb - stor rabat. Lille indkøb - ingen rabat’. Målet med portalen er at sidestille små virksomheder med store, når de køber ind.

- Vi kommer til at repræsentere indkøb for 20.000 virksomheder, og det giver et markant indkøbsvolumen, som burde være tilstrækkeligt til, at vi også kan få del i de store indkøbsrabatter, siger direktør Michael Petersen, ProVerte A/S, som er udset til at lancere og drive den nye portal.




Penge at spare
ProVerte ejes af Danske Anlægsgartnere og har gennem de seneste år indgået indkøbsaftaler for den grønne sektor. Erfaringerne fra dette arbejde viser med al tydelighed, at der er penge at spare, når en hel branche køber samlet ind.

Når de fire organisationer puljer medlemsvirksomhedernes indkøbsvolumen, skabes det, der formentlig bliver Danmarks største indkøbsportal for virksomheder.

Portalen forventes i luften den 1. oktober, og det bliver i første omgang medlemsvirksomhederne i de fire foreninger, som får gavn af det store indkøbsvolumen.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner