Byggeriet bliver mere elektronisk

Støtten til elektronisk indlæsning af fakturarer forsvinder, så nu mester selv til scanneren og tasterne

17-06-2009

Mange mindre virksomheder har svært ved at se fordelene ved at bruge IT. Det kan også være svært, hvis man tilhører den ældre generation, som måske ikke har så stor erfaring med IT.
Men når læs-ind støtten forsvinder d. 1. juli i år, kan det blive nødvendigt at tage brugen af IT op til genovervejelse i virksomheden.

Erik Møbius, der er direktør for Danske Snedker- og Tømrermestre erkender, at det for en på 57 år kan synes, det er svært. Og, at han kan sagtens køre uden it.
- Det kommer dog an på, hvilke kunder han vil have. Hvis han kun skal arbejde for hr. og fru Jensen, kan han klare sig med en ordreblok. Men det afskærer ham fra en masse kunde, siger Erik Møbius.

Det har siden 1. februar 2005 været et lovkrav, at alle regninger til det offentlige skulle sendes elektronisk, men det er ikke kun regningerne til det offentlige, der skal være elektroniske.

Ofte skal byggevirksomhederne også byde elektronisk, når de giver tilbud til store entreprenørvirksomheder, forsikringsselskaber og lignende. Og det er et stigende krav fra leverandørerne, at kunderne skal kunne modtage elektroniske fakturaer, ellers kommer der et gebyr på regningen. Det har siden 2005 været muligt for virksomhederne at benytte læs-ind bureauer med tilskud fra Staten, men den går ikke længere.
Læs-ind støtten bortfalder pr. 1. juli 2009.

”fortsættes…”






Håndværksrådet har undersøgt medlemmernes anvendelse af IT og internet. Konklusionen er, at kun en forholdsvis lille gruppe på 6 pct. var helt uden digitale kompetencer, hvilket kan strække sig fra manglende erfaring til manglende computer, mens 15 pct. stadig var lidt tøvende, hvilket oftest skyldes usikkerhed og manglende informationer.

Chefanalytiker Mads Engberg fra Håndværksrådet siger, at Håndværksrådet har været meget glad for den service, som har været stillet gratis til rådighed, da det har givet virksomhederne en periode til at foretage overgangen til reel digital fakturering.

- Der er rigtig mange af vores medlemmer, som har haft glæde af ordningen, men vi må også se i øjnene, at det kan have været med at fastholde nogle virksomheder på en manuel/læs-ind løsning at den har været stillet gratis til rådighed, siger Mads Engberg.

Ifølge Lennart Garbarsch, som er salgsdirektør hos EFS Technology, kan en virksomhed spare mellem 15-50 kr. per forretningsdokument, der automatiseres.

- Dette er vundet ved en lettere håndtering af dokumenterne samt færre udgifter til print, porto og kuvertering. Godt nok må virksomhederne altså undvære et tilskud fra det offentlige, men er man parat til at gå nye veje og arbejde med forretningsdokumenter elektronisk, kan der være mange penge at spare, siger Lennart Garbarsch.

Hvor kan man få hjælp?

Der er i øvrig hjælp at hente i IBIZ-Centeret, som er et projekt, der er søsat af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Videnskabsministeriet for netop at hjælpe de mindre erhvervsdrivende med at komme i gang med at bruge forretnings-IT i virksomheden.

- Der er stadig nogen, der tror, at når de rører ved en tast, springer computeren i luften. Det giver en helt forkert indgang til brugen af IT, der jo netop i dag er udviklet, så den er let at anvende.

Der sker altså ikke noget forfærdeligt, hvis man lige kommer til at tykke på den forkerte knap, forsikrer Ebbe B. Petersen, der er leder af projektet. Ikke nok med at mange virksomheder er presset af krisen, men hvis de også udelukker sig fra at handle med kunder, kun fordi de ikke har det rigtige værktøj, så går det da helt galt, siger Ebbe B. Petersen.

På virk.dk findes en fakturablanket som alle kan benytte. Den er nok mest brugbar, hvis man ikke har så mange kunder eller leverandører, der stiller krav til elektronisk fakturering – så kan man lige taste de nødvendige oplysninger ind.

Men det er klart, at den ikke letter arbejdet lige så meget, som hvis man har et økonomisystem, der kan håndtere det hele. Her ville man kunne nøjes med at taste tingene ind én gang, og resten ville køre automatisk, så er man også fri for alle de fejl, der kan ske undervejs.

- Hvis nogle af de lokale virksomheder har brug for hjælp, kommer vi gerne ud, og fortæller dem lidt om de løsninger der findes i dag. Der er løsninger til ethvert behov, og det behøver altså hverken være dyrt eller besværligt, siger Ebbe B. Petersen.

tøtte


Se mere om IBIZ-Centret her…