Personlige og miljøvenlige arbejdslamper

SBi-forskere har sammen med arkitekter, ingeniører og belysningsfirma udviklet en Individuel kontorlampe, som sparer en fjerdedel af elforbruget

12-06-2009

Sammenlignet med et nyt, typisk belysningsanlæg kan en nyudviklet arbejdslampe spare en fjerdedel af elforbruget i kontor- og servicebygninger. Lampen har et lavt energiforbrug, den giver et højt lysudbytte og bidrager til almenbelysningen i rummet, som dermed kan reduceres.

Det er Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, der sammen med Henning Larsen Architects A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og Højager Belysning A/S har udviklet det nye lysarmatur.

I Danmark har vi et langt lavere forbrug af almenbelysning i kontor- og servicebygninger end næsten alle andre lande, fordi vi foretrækker individuelle lamper til at opfylde vores lysbehov. Vi godt kan lide at have mulighed for selv at regulere lysets styrke og placering på vores arbejdsborde.

Så langt så godt, men når man beregner energirammen i nye bygninger, er det kun almenbelysningen, der indgår i regnskabet. Det betyder, at det beregnede energiforbrug langt fra afspejler det efterfølgende virkelige forbrug. Ud over almenbelysninger bruges nemlig arbejdslamper, der ofte er meget energikrævende og ikke har indbygget nogen form for automatisk styring.

”fortsættes…”






På den baggrund gik forskerteamet i gang med at udvikle en individuel arbejdslampe med lavt energiforbrug, god lyskomfort, effektiv lysfordeling, højt lysudbytte og med indbygget automatisk styring og regulering i forhold til dagslyset. Desuden skulle lampen være rimelig i pris og have æstetisk værdi.

Samtidig skulle lampen i sig selv opfylde kravene til belysningsstyrke på arbejdsbordet, som foreskrevet i Dansk Standard 700, for derigennem at reducere behovet for almenbelysning væsentligt.

Lyskilden i den nye lampe er et dæmpbart lysstofrør, der er billigt og har lang levetid. Man fravalgte LED som lyskilde, primært fordi farvegengivelsen og prisen ikke opfyldte de ønskede mål, men også fordi den teknologiske udvikling på LED-området går så stærkt i disse år, at mulighederne ville ændre sig i udviklingsperioden. Lampen er derimod udviklet så fleksibel, at lyskilden vil kunne erstattes med dioder.

Lampen kan flyttes i alle retninger, den blænder ikke brugeren og kan nemt placeres sådan, at den ikke giver generende reflekser i bordet. En del af lyset kastes opad, hvorved lampen kan bidrage til rummets almenbelysning. Men det vil dog være nødvendigt at supplere almenlyset, f.eks. med lys på de nærmeste vægge og gangarealer.

Lampen har været afprøvet i en periode på fem uger i et kontorrum med seks arbejdspladser, hvor der blev arbejdet med design. Brugerne var ikke udelte begejstrede, hvor kritikken dog mest gik på lampens fysiske udformning. Den var for stor, havde begrænset bevægelighed, hvilket kunne være et problem, når man skulle kommunikere med kollegaen på den anden side af bordet, og de seks forsøgspersoner følte sig til tider blændet af andres arbejdslamper.

Energiforbruget i forsøget vakte derimod stor begejstring. Selv med supplerende lofts- og vægbelysning var det samlede elforbrug kun 75 pct. af, hvad det er i et normalt kontor. Det lave forbrug skyldes primært, at der er fokuseret på behovet for lys på de enkelte arbejdspladser, i stedet for som traditionelt at lave et ensartet, monotont lys i hele kontoret.


- Lampen opfylder næsten alle de opstillede krav, især er energibesparelserne meget lovende, siger Kjeld Johnsen, der er seniorforsker på SBi og medudvikler af lampen.
- Men lampen skal forbedres i designet, bl.a. gøres mindre, før den sættes i egentlig produktion. Derfor overvejer vi nu, om forskerteamet skal gå i samarbejde med en dansk lampeproducent, så de gode egenskaber kan indbygges i en LED-baseret arbejdslampe, siger Kjeld Johnsen.


tøtte