UgensErhverv.dk

Netbanksvindel koster virksomheder dyrt

Mens forbrugere har en selvrisiko på 1.200 kr., må virksomheder selv dække hele tabet ved hackerangreb på deres netbank

12-06-2009

Små og mellemstore virksomheder kan blive ruineret af at få deres bankkonto lænset af hackere. Det var nær sket for maskinfabrikken Jymika, der pludselig mistede 1,8 mio. kr. ved et hackerangreb på deres netbank.

Virksomheden undgik kun tabet, fordi der var begået en administrativ fejl i deres bank. Alligevel er selv helt små virksomheder helt uden beskyttelse, hvis deres netbank bliver angrebet. Det er uacceptabelt, mener den største arbejdsgiver- og brancheorganisation i Håndværksrådet, DS Håndværk & Industri, som har rejst sagen politisk.


Som lovgivningen er i dag, kan banker højst opkræve en selvrisiko på 1.200 kr. hos forbrugere, der ikke har sikret deres computer ordentligt og derfor bliver ofre for et hackerangreb på deres netbank. Resten skal banken dække. Men erhvervsdrivende skal selv betale hele tabet – uanset virksomhedens størrelse.

- Derfor bør virksomhederne som minimum have mulighed for at forsikre sig mod indbrud i deres netbank, ligesom de på alle andre områder kan forsikre sig mod kriminalitet, siger direktør DS Lars Bode.


”fortsættes…”







Efter at sagen kom til offentlighedens kendskab har økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen reageret med et krav om, at der findes en løsning.

Det glæder seniorjurist Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet. Han peger på, at mens store virksomheder normalt har ressourcerne til at beskytte sig, så er små og mellemstore virksomheder ofte lige så sårbare over for fup som almindelige forbrugere. Det gælder i sager om annoncehajer såvel som andre former for svindel.

- Det er lidt paradoksalt, at det lille enmandsfirma har de samme rettigheder og skal vide det samme som f.eks.. A.P. Møller kl. 8-16. Men efter kl. 16 bliver han beskyttet og pakket ind i vat. Vedkommende ved jo ikke mere eller mindre, alt efter om klokken er før eller efter 16, siger Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner