UgensErhverv.dk
Miljørigtige skurvogne AGJ MAXI skurvognen isoleret med 200 mm isolering

Miljørigtige skurvogne

AGJ MAXI-serien fra AGJ-Pitzner indeholder nu super skurvogn, som er isoleret med den dobbelte mængde isolering i forhold til kravene i skurvognsregulativet

11-06-2009

AGJ Pitzner er i dag blandt Danmarks førende udviklere, producenter og leverandører af skurvogne, moduler og pavilloner. Historisk set er AGJ Pitzner pioner i Danmark, i udvikling og produktion af skurvognen som vi kender den i dag. Siden er dette produkt videreudviklet og tilpasset i overensstemmelse med og med nøje hensyntagen til konstruktionskravene i skurvognsregulativet.

Men sideløbende har AGJ Pitzner over en årrække udviklet en alternativ produktlinie, AGJ MAXI modulet, hvor der kontinuerligt er optimeret med hensyn til isolering, lys og luft. AGJ MAXI serien indeholder nu også en super skurvogn, som er isoleret med den dobbelte mængde isolering i forhold til kravene i skurvognsregulativet.

Samtidig er den produceret i den optimale størrelse, således at den kan integreres og sammenbygges med det øvrige AGJ MAXI program af kontormoduler og storrumsmoduler, og derved i sammenhæng med dette program overholde flere forhold i BR08.

Skurvogne på det danske marked, som typisk kun overholder skurvognsregulativet, er isoleret med 100 mm isolering i gulv- og tagkonstruktion. Vægkonstruktionen er isoleret med 75 mm isolering. Til sammenligning er AGJ MAXI skurvognen isoleret med 200 mm isolering i gulv- og tagkonstruktion. Vægkonstruktionen isoleret med 150 mm isolering.
Dette medfører en markant forbedret varmetabsværdi, til glæde for kunder, brugere og ikke mindst miljøet.


”fortsættes…”






I den stadige videreudvikling af AGJ MAXI skurvognen tilbyder AGJ Pitzner også at gøre automatisk natsænkning af strømforbruget som standardudstyr og tilmed kan skurvognen udstyres med en varmepumpe som varmekilde. Hvis varmepumpen udstyres med vinduessensorer undgås der opstillinger, hvor varmepanelet kører natten lang for åbne vinduer.

- Vi oplever en markant stigning i efterspørgsler, hvor vores kunder ønsker at opstille en energirigtig byggeplads, og vi er selvfølgelig stolte af, at være de første i branchen med moduler, der så markant overstiger de gældende krav på området, siger afdelingsleder Nick Rønsner fra AGJ Pitzner i Sorø.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner