UgensErhverv.dk

Inkontinente kloakker

Danske Anlægsentreprenører opfordrer kommunerne og regeringen til at få nedbragt vedligeholdelsesefterslæbet og opprioriteret udbygningen af kloakkene

10-06-2009

”Monsterregnen” er kommet for at blive. Sommeren vil også i år byde på kraftige regnskyl, og med utætte og underdimensionerede kloakker vil vi se kældre og lave områder fyldt med kloakvand. Derfor opfordrer Dansk Byggeri kommunerne og regeringen til at sætte fokus på kloakkerne, få nedbragt efterslæbet og opprioriteret udbygningen.

Klimaændringerne påvirker nedbørsmønstret over Danmark kraftigt. Sommernedbøren vil øges i såvel hyppighed som intensitet. Omfanget af den såkaldte "monsterregn", forventes i følge DMI at ville stige med 20-30 pct. de næste 60 år. Det er derfor kritisk, at kloaknettets evne til at holde på vandet er faldet i takt med den manglende vedligeholdelse. Kloakkerne er blevet inkontinente.

Det nye branchefællesskab i Dansk Byggeri, Danske Anlægsentreprenører, skønner på baggrund af tal fra Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV), at kommunernes investeringsefterslæb på kloakområdet udgjorde 12 mia. kr. i 2008. Og efterslæbet er næppe blevet mindre.

”fortsættes…”




- Kommunerne bør opprioritere fornyelse og renovering af kloakkerne, for selvom kloakkerne er nedgravede og ude af syne er konsekvenserne af investeringsefterslæbet i kommunerne særdeles synlige og ubehagelige. Det fører nemlig til oversvømmelser, markant stigende forsikringspræmier og ikke mindst øget risiko for miljøbelastning når spildevand på afveje forurener grundvandet, siger branchedirektør i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.

Nedslidte afløbssystemer og forrige sommers vandskader, der i følge brancheforeningen Forsikring & Pension løb op i 300 mio. kr., bør ifølge Dansk Byggeri tvinge kommunerne til at forholde sig til kloakproblemerne og gøre noget ved dem her og nu.

Dansk Byggeri foreslår, at kommunerne som minimum starter med at leve op til de investeringsplaner, der er lagt. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven fra 1999 skal kommunerne udarbejde spildevandsplaner, der omfatter planer for fornyelse af kloaknettet. Men kun 6 ud af 10 kommuner har udarbejdet sådanne fornyelsesplaner.

- Var der investeret i fornyelse som aftalt, ville vi ikke have oplevet de omfattende oversvømmelser, som vi har set de seneste somre, og som vi desværre nok også ser igen denne sommer, siger Niels Nielsen.


Fakta om kloakkerne:
- Kloaknettet i Danmark har en genanskaffelsesværdi på 240 til 260 mia. kr.
- Kloaknettet udgør i alt 130.000 km. kloakker – heraf har kommunerne ansvaret for 70.000 km. af kloaknettet.
- Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal kommunerne udarbejde spildevandsplaner, der omfatter planer for fornyelse af kloaknettet.
Men kun i størrelsesordenen 6 ud af 10 kommuner har udarbejdet sådanne fornyelsesplaner ind til videre.


tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner