UgensErhverv.dk

Energivenligt lys på Fanø

Fanø Kommune bygger Danmarks første offentlig bygning udelukkende med energivenlige LED-lyskilder og sparer op til 70 pct. energi

09-06-2009

Mens mange snakker om at gøre noget for miljøet, så handler landets næstmindst kommune. Fanø Kommune bygger således Danmarks og en af Europas første offentlige bygninger, hvor der udelukkende anvendes fremtidens energivenlige LED-lys inde og ude.

- På Fanø har vi et særligt ansvar for at bidrage til et minde energiforbrug. Stiger havene drastisk og hurtigt, er vi truet som samfund. Ved at gå forrest med den ny lysteknologi kan vi bidrage med erfaringer som kan komme alle til gode, siger borgmester Erik Nørreby (V).

Og han håber, at det 3.100 kvm. sundhedshus, som indvies 4. september, også vil kunne bruges som et lysende eksempel. Når FN’s Klimatopmøde finder sted i København til december.

”fortsættes…”







Kommunen med 3.230 indbyggere vil med det nye sundhedshus gerne sprænge rammerne; ikke kun med lyset men også med funktionaliteten af huset. Lyset bliver et vigtigt omdrejningspunkt, som eksempelvis også indendørs vil give mulighed for at skabe stemninger, fordi lyset kan ændres nemt og hurtigt.

Udover en markant energibesparelse på omkring 70 pct. og en kraftig reduktion af CO2-udledningen i forhold til traditionelle lyskilder, er der endnu en miljømæssig fordel:

- Der skal ikke løbende udskiftes og bortskaffes flere end 1.300 lysrør, der indeholder kviksølv. LED-lys har nemlig en levetid på minimum 50.000 timer, så der går flere år mellem udskiftningerne, fremhæver belysningskonsulent Jørgen Bo Jensen, Philips, som leverer lysløsningen.

Han føjer til, at lysstyringssystemer fra Philips også spiller en stor rolle når elregningen mindskes, da en stor del af lyset tændes og slukkes automatisk, så det kun er tændt når der er mennesker i rummet.

- Philips fokuserer meget på løsninger, der er miljøvenlige, og kombinationen af lysstyring og LED-lys er én af de mest effektive måder at tilgodese miljø og elregning på, siger Jørgen Bo Jensen.

Det var direktør Michael Madsen fra belysningsfirmaet Delux Denmark, som skabte løsningen efter af kommunaldirektør Lars H. Olsen var blevet inspireret af en Philips LED-løsning på Fanøs hollandske venskabsø Ameland:

- Jeg har beskæftiget mig med LED siden 2004, men først nu er markedet ved at blive modent: Glødepæren udfases, kvaliteten af LED er steget og flere tænker reduktion af CO2 og bæredygtighed i det hele taget ind, siger Michael Madsen.

Et byggeri som Sundhedshuset ville i høj grad traditionelt være blevet forsynet med de ultratynde T5-lysstofrør:

- LED-lyskilder slår lysstofrørene på længere levetid og muligheden for at anvende forskellige farver, fremhæver Michael Madsen.

Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Fanø Kommune, Hou + Partnere Arkitekter A/S, Delux Denmark A/S, Ingeniørgruppen i Varde, Dan-Ejendomme as, PKA og Philips.

tøtte




Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner