DR Byen bobler

Dobbeltspændte bobledæk skal få etagerne i Danmarks Radios nyhedshus til at svæve.

28-10-2004

Dobbeltspændte bobledæk skal få etagerne i Danmarks Radios nyhedshus til at svæve

Af Niels Nielsen

Når TV-avisen om to år sender første udsendelse fra det nye nyhedshus i DR Byen i Ørestad, bliver det fra et fritliggende tv-studie i et stort atrium omgivet af bølgende etager. Etagernes svævende karakter skabes med brug af dobbeltspændte bobledækkonstruktioner, der minimerer behovet for understøttende søjler og tillader store udkragninger.

Bølgende forkanter
Nyheds- og sportsredaktionerne i Danmarks Radios nye multimediehus samles i en bygning, hvor medarbejderne sidder omkring et langstrakt atrium med udsigt gennem store glasfacader ind over København. Midt i atriet står et cirkelrundt nyhedsstudie, hvorfra der flere gange dagligt vil strømme nyheder ud til danskerne, når DR Byen åbner til december 2006.

Atriet omgives af bølgende etageforkanter, der ud fra arkitekternes visualiseringer at dømme skaber et levende rum, hvor etagerne synes at svæve frit.

Svæve i atrium
Rummets lethed overføres fra tegning til virkelighed med brug af de såkaldte ’bubbledeck-konstruktioner’ - på dansk ’boble-dæk’ - til etageadskillelserne.
I bobledækkonstruktionen indstøbes luftfyldte plastickugler i filigranelementer mellem top- og bundarmering. Herved minimeres dækkets egenvægt, og materialeforbruget optimeres i forhold til bæreevnen.

- Bobbledækkonstruktionen er valgt, fordi den giver mulighed for at lave større udkragninger og spænd med brug af færre søjler, så man opnår et arkitektonisk udtryk, hvor etagerne synes at svæve i det store atrium, fortæller arkitekt Niels Thorup fra arkitektfirmaet Dissing+Weitling, der vandt opgaven om nyhedshuset sammen med ingeniørfirmaerne Niras og engelske Ove Arup & Partners, om baggrunden for anvendelsen af den nye dækkonstruktion.

Primært udlandet
Det er første gang herhjemme, at bobledækkonstruktionen anvendes i så stort et omfang som i DR’s nyhedshus - og bare anden gang i alt. Første gang var i en kombineret rådhus- og bankbygning i Glostrup.

Ellers har den dansk patenterede opfindelse, undfanget af ingeniøren Jørgen Breuning for 14 år siden, i første omgang vundet udbredelse i udlandet. Primært Holland, Belgien og Tyskland, hvor de optimerede konstruktionsmaterialebesparende egenskaber er udnyttet til at få bedre økonomi og flere etager i store højhusprojekter.

I nyhedshuset er cirka halvdelen af husets etageareal udstøbt med bobledæk, hvilket svarer til cirka 16.000 m2. Hver kugle har en diameter på 36 cm, og i alt er der anvendt cirka 90.000 stk.

Dimensionerne til nyhedshusets dækkonstruktioner er forholdsvis kraftige. Grundlæggende arbejdes med spænd på 12 m, hvilket giver færdigstøbte dæk med 45 centimeters tykkelse.

De største spænd er dog helt oppe på 22 m, mens udkragningerne når op på tre meter.



Etagedækkene er leveret til byggepladsen som halvfærdige filigrandækelementer med armeringsnet på både over- og underside og plastickugler imellem, der efterfølgende er støbt sammen på stedet. – Foto: Niels Nielsen.


Nyhedshusets arkitektoniske ide med svævende etager i et stort atrium med udkragede etager og minimeret brug af bærende søjler bliver muligt med anvendelsen af bobledækkonstruktioner. – Visualisering: Dissing+Weitling.