Byggeriet ikke klar til klima-ændringer

Klimaændringer vil betyde at bygninger, kloaksystemer og trafikanlæg bliver udsat for radikalt anderledes påvirkninger fra naturen end i dag

04-06-2009

Byggebranchen, bygningsejerne og samfundet i det hele taget står stort set uforberedt i forhold til klimaændringerne.
Det hele bliver ikke lettere af at der er usikkerhed om hvordan klimaændringerne vil forløbe. F.eks. siger nogle beregninger at vandstanden om 100 år vil være steget med 0,5 meter, mens andre beregninger siger 1,5 meter.
På længere sigt kan vandstanden stige med op til 80 meter hvis al is på Jorden smelter. Endvidere er stigningerne i vandstanden kun én blandt klimaændringernes mange forskellige påvirkninger af det byggede miljø.

Forskere ved Aalborg Universitet (AAU) opfordrer til at vi hurtigst muligt begynder at forberede os på denne fremtid for at mindske de negative effekter af klimaændringerne. AAU udgør Danmarks førende ekspertise på området og rummer bl.a. landets største forskningscenter vedr. det byggede miljø, forskningscentret Build.aau med over 300 forskere.

På centrets årsmøde i Ballerup torsdag 18. juni får byggeerhverv, bygningsejere, myndigheder og andre interesserede mulighed for at høre nogle bud på hvordan vi kan tilpasse det byggede miljø til klimaændringerne. Det er gratis at deltage i årsmødet.

”fortsættes…”







- Menneskeheden har hidtil opfattet naturen som en relativt statisk ramme om det byggede miljø. Den opfattelse holder ikke længere. Vi må i stedet til at opfatte naturen som foranderlig, og nok også hurtigere foranderlig end vi umiddelbart kan følge med, siger lederen af Build.aau, direktør, ph.d. Thorkild Ærø. Han forklarer:

- Det byggede miljø med huse, veje, byplaner osv. har ofte en levetid på flere hundrede år. Når naturen ændrer sig som den gør i de kommende år, har vi to muligheder: Enten må vi betragte det byggede miljø som noget mere midlertidigt, eller også må vi sikre at bygværkerne ikke blot kan fungere i naturen som vi kender den, men også i den natur som vi endnu ikke kender.

Når vandstanden i havene stiger så meget som det ventes, vil det få betydelige konsekvenser for den kystnære bebyggelse, heriblandt de fleste af vore større byer. Dette kalder ikke mindst på ændringer i den fysiske planlægning på både kommunalt, regionalt og nationalt niveau.

Dertil kommer at den enkelte bygningsejer i de berørte områder bør tage sine forholdsregler. Her gælder det, ligesom for de andre effekter af klimaændringerne, at det er vanskeligere at tilpasse eksisterende bygninger end at opføre nybyggeri som er forberedt til ændringerne.

De største udfordringer knytter sig således til den eksisterende bygningsmasse, der skal gennemgå en omfattende renovering for at blive klimatilpasset.

F.eks. skal der tages højde for de kraftigere regnskyl, som er en anden af klimaændringernes forventede effekter. Denne effekt vil både stille større krav til den enkelte bygnings vandafledning og til kloaksystemets kapacitet.
Det samme gælder de hyppigere og voldsommere storme, som vil skærpe kravene til bygværkers stabilitet overfor vindpåvirkning.

Og hvordan skal vi opfylde det øgede behov for køling af bygninger i sommerhalvåret som følge af højere udetemperaturer?
Helt generelt vil et vådere og varmere klima let kunne medføre en række indeklimamæssige problemer i relation til fugt og skimmelsvampe.

- Det er ingen overdrivelse at betegne klimatilpasning som en af byggeriets allerstørste aktuelle udfordringer, og på universitetet ser vi frem til at drøfte med erhvervsliv og myndigheder hvordan vi sammen kan løfte den enorme opgave vi står overfor, siger Thorkild Ærø.

Årsmødet i Build.aau foregår på Aalborg Universitets afdeling i Ballerup.
Tilmelding og yderligere oplysninger her…

tøtte