UgensErhverv.dk

Bæredygtigt byggeri: Fra begreb til byggeplads

Også de udførende firmaer i byggeriet skal tage bæredygtigt byggeri alvorligt

29-05-2009

Det gælder om at få begrebet bæredygtigt byggeri helt ud på byggepladsen, hvor især de udførendes spidskompetencer og indtjeningspotentiale ligger. Og hvor samfundsgevinsten kan plukkes!

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i byggebladet BygTek.

- Begreber som lavenergi-byggeri og bæredygtigt byggeri er på den politiske dagsorden. Fra at have været venstrefløjs-agitation er begreberne i dag rodfæstet solidt i hele det politiske landskab og tilmed på globalt niveau.
Lavenergi-byggeri og bæredygtigt byggeri er altså begreber, som byggebranchen må og skal tage alvorligt, skriver BygTek

- Især rådgivere og materialeproducenter er langt fremme. Til gengæld kniber det mere i den udførende del af branchen, hvor konkretiseringen af begreberne udmønter sig i praktiske færdigheder.
Mange teknikentreprenører er klædt godt på til at løse opgaverne mens det i mange mindre og mellemstore håndværks- og entreprenørfirmaer er svært at få skabt overblik over situationen og få de nødvendige kompetencer bragt i spil, fremhæves det på lederplads i BygTek .

”forstættes…”






- Den manglende viden i de udførende virksomheder betyder, at virksomhederne ikke aktivt kan markedsføre bæredygtighedskonceptet over for kunderne. Dermed går virksomhederne glip af et nyt, stort marked. Kunderne går glip af energi- og miljørigtige huse og samfundet snydes for energi- og CO2-besparelser.

Det handler altså for de udførende virksomheder om at skaffe kompetencer og viden om bæredygtigt byggeri. Enten ved at ansætte kvalificerede medarbejdere eller ved at indgå alliancer med firmaer, som råder over ekspertisen.

Entreprenørvirksomheden HHM A/S i Hillerød har med adm. direktør Svend Pedersen i spidsen vist, at det kan lade sig gøre at blive aktiv aktør ved at hyre kvalificeret arbejdskraft og ved at satse målbevidst på at yde seriøs rådgivning om lavenergibyggeri til kunderne – hvad enten det drejer sig om opførelse af et parcelhus, en daginstitution eller et kontorhus.

Svend Pedersen er i øvrigt også formand for Nyhussektionen under Dansk Byggeri. Den kasket sætter hans visioner om, at udførende virksomheder skal pragmatisere og konkretisere bæredygtighedskonceptet yderligere i relief.

Det er altid en god idé at lytte til markedet. Og i denne situation er det også en rigtig god idé at skele til, hvordan frontløberne agerer i markedet, skriver BygTek på lederplads.

tøtte



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner